Annonce
Udland

Norge vil udrydde to tredjedele af sine ulve

- Det er masseslagtning, siger en kritiker af Norges beslutning om at nedskyde to tredjedele af landets ulve.

Norge planlægger at aflive over to tredjedele af landets ulvebestand.

Omkring 68 ulve skønnes at leve i det fri.

Fredag blev det besluttet, at op mod 47 af disse skal skydes.

Dyreværns- og miljøorganisationer er modstandere af den planlagte reduktion i bestanden. Det vil få katastrofale konsekvenser for det i forvejen svindende antal ulve, lyder det.

Også den norske venstrefløj kommer ulvene til undsætning.

Sunniva Holmås Eidsvoll fra Sosialistisk Venstreparti (SV) kalder det en masseslagtning af en truet dyreart.

- Dette er en ordre på at udrydde norske ulve, siger hun til nyhedsbureauet NTB.

SV kræver, at klima- og miljøminister Vidar Helgesen fra Høyre ophæver beslutningen. Miljøpartiet De Grønne er enige.

- Beslutningen vil gøre ulvebestanden mere sårbar og øger risikoen for indavl. Vi vil opfordre regeringen til at standse hele eller dele af jagten, siger Rasmus Hansson, som er biolog og sidder i Stortinget, Norges svar på Folketinget, for partiet.

Verdensnaturfonden (WWF) kalder det en skræmmende politik.

- Det er en regulær masseslagtning. Vi har ikke set noget tilsvarende i næsten 100 år, da gængs politik var, at alle store rovdyr skulle udryddes, siger Nina Jensen, generalsekretær for WWF i Norge.

Ifølge organisationens tal var der sidste år mellem 65 og 68 ulve i Norge. Dertil kommer 25 ulve, som holdt til på begge sider af grænsen til Sverige.

Greenpeace har også reageret på beslutningen.

- At mene at vi ikke formår at forvalte en ulvebestand på over 21 dyr er uværdigt for en naturnation som Norge, siger kommunikationschef Aud Hegli Nordø.

Hvert år fastsætter de norske politikere og de regionale vildtmyndigheder i fællesskab en kvote for regulering af bestanden.

Men normalt er tallet væsentligt lavere end i år. I 2015 blev der for eksempel udstedt licens til at skyde 16 ulve.

Man skal omkring hundrede år tilbage for at finde så stort et antal som i år.

Stortinget fastsatte i juni et nyt nationalt mål for antallet af ulve. En undersøgelse har siden vist, at den norske bestand i 2015/16 lå over det langsigtede mål, skriver NTB.

Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM