Annonce
Udland

Norsk fregat er tæt på at synke efter kollision med tankskib

Den norske fregat "Helge Ingstad" er hen under aften torsdag tæt på at synke nær Bergen efter at være kollideret med et 250 meter langt tankskib tidligere på dagen. Foto: Hommedal, Marit/Ritzau Scanpix

Fregat havde vigepligt, da det kolliderede med 250 meter langt tankskib. Tankskib havde lods om bord.

Et tankskib, som torsdag morgen kolliderede med den norske fregat "Helge Ingstad", havde både en lods og en lodsbåd til at føre fartøjet.

Den tidligere marinechef Jacob Børresen siger, at det var fregatten, der havde vigepligt.

Derfor må fregatten være skyld i ulykken, siger han til Bergens Tidende.

Det 250 meter lange og fuldtlastede tankskib "Sola" fik mindre skader ved kollisionen ved Stureterminalen nær Bergen.

Værre så det ud for den forholdsvise nye og kostbare fregat, der måtte sættes på grund tæt under land. Men hen under aften torsdag er skibet i fare for at synke, oplyser myndighederne.

Den 134 meter lange fregat har fået en flænge i siden, og der er løbet meget vand ind. Derfor forsøger man at bolte skibet fast til undergrunden, så det ikke synker.

Tankskibet havde en lods om bord, og i bagenden af tankskibet fulgte en lodsbåd, fortæller direktør Erik Blom i Kystverket.

- Jeg blev ringet op af lodsens nærmeste leder ved firetiden og fik en kort orientering. Jeg fik bekræftet, at tankskibet ikke havde skader, som ville tilsige forurening, siger han.

Derimod blev der fra fregatten konstateret udflydende diesel, der lagde sig på havet som en tynd film.

Det er kendt, at farvandet omkring Stureterminalen er meget befærdet.

Tankskibet "Sola" havde 625.000 liter råolie om bord. Skibets 23 mand store besætning blev evakueret efter kollisionen.

Umiddelbart efter sammenstødet blev 127 af de 137 besætningsmedlemmer på "Helge Ingstad" evakueret. Lidt senere på morgenen besluttede kaptajnen at forlade skibet med de ni andre besætningsmedlemmer om bord.

Stureterminalen, som kollisionen er sket nær, er en udskibningshavn for gas og olie. Den drives af Equinor, det tidligere Statoil.

"Helge Ingstad" er en af Norges nyere fregatter. Den er en af fem norske fregatter i Nansen-klassen, som blev leveret mellem 2006 og 2011. I alt kostede de fem fregatter Norge 16 milliarder danske kroner.

Skibet har et bredt spekter af våbensystemer og har siden september været en del af Natos fregatstyrke Standing Nato Maritime Group 1.

  • Fregatt og tankskip kolliderte.
    Den norske fregat "Helge Ingstad" er hen under aften torsdag tæt på at synke nær Bergen efter at være kollideret med et 250 meter langt tankskib tidligere på dagen. Foto: Hommedal, Marit/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM