Annonce
Udland

Ny græsk leder: EU-kritik af Rusland er ikke i mit navn

Alexis Tsipras føler sig forbigået, da EU's ledere i hans allerførste døgn udsendte erklæring om Rusland.

Grækenlands nye premierminister, Alexis Tsipras, er allerede på sin første fulde arbejdsdag kommet på kant med sine nye EU-kolleger og EU-præsident Donald Tusk.

I en udtalelse udsendt fra Tsipras' kontor tirsdag eftermiddag klager den nye regering over, at premierministeren ikke blev taget med på råd, inden Tusk tidligere på dagen udsendte en erklæring i samtlige 28 stats- og regeringschefers navn med kraftig kritik af Rusland:

- Den pågældende erklæring blev udsendt uden om den foreskrevne procedure for at sikre tilsagn fra medlemslandene og i særdeleshed uden at sikre Grækenlands tilslutning.

- I den sammenhæng understreges det, at Grækenland ikke tilslutter sig denne erklæring, hedder det i udtalelsen fra Tsipras' kontor.

Den fælles erklæring, der blev udsendt klokken 10 tirsdag formiddag, er en skarp reaktion på weekendens begivenheder i det østlige Ukraine, hvor 30 civile blev dræbt.

EU-lederne taler blandt andet om "beviser" for Ruslands ansvar for situationen og varsler endnu en stramning af EU's sanktioner.

Donald Tusks kontor svarer tirsdag aften til pressen med en længere udredning af proceduren, der gik forud for udsendelsen af den fælles erklæring.

Heraf fremgår blandt andet, at Tsipras ikke havde nogen indvendinger, da Tusk mandag aften talte i telefon med ham for at ønske tillykke med jobbet.

Det er dog ikke klart, om Tsipras på det tidspunkt overhovedet kendte til teksten, der var sendt fra Bruxelles til EU-ledernes nærmeste EU-rådgivere, de såkaldte sherpaer.

Først tirsdag morgen meldte græske embedsmænd, at regeringen havde forbehold. Men de tog ifølge Tusks kontor ikke imod et tilbud om at tilføje en fodnote om, at Grækenland ikke kunne tilslutte sig teksten.

- Eftersom Grækenland ikke ønskede en sådan fodnote, stod det klart for os, at vi kunne offentliggøre erklæringen, sådan som der var skabt enighed om aftenen før.

- Sammenfaldet af konsultationer og en ny græsk regerings tiltrædelse er beklageligt, men det var i denne konkrete sag uundgåeligt.

- Den nye græske udenrigsminister vil have lejlighed til at forklare den græske holdning ved torsdagens ekstraordinære udenrigsministermøde, hedder det i udtalelsen fra Tusks kontor.

En centralt placeret kilde i en anden EU-hovedstad siger, at stats- og regeringscheferne mandag temmelig usædvanligt kun havde tre timer - fra klokken 15 til 18 - til at gøre indsigelser mod den konkrete tekst.

Tusks kontor kan ikke bekræfte den konkrete timing. Men hvis det stemmer, falder det nøjagtig sammen med, at Tsipras blev taget i ed mandag klokken 15.

Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM