Annonce
Udland

Ny græsk regering skaber tvivl om EU's ruslandspolitik

EU's enighed om sanktioner mod Rusland kan vakle efter regeringsskifte i Grækenland.

Grækenlands nytiltrådte udenrigsminister, Nikos Kotzias, kommer til at spille en hovedrolle ved torsdagens hasteindkaldte EU udenrigsministermøde, hvor flere af de øvrige lande presser på for endnu en stramning af sanktionerne mod Rusland og russiskstøttede separatister i Ukraine.

Kotzias er i fokus, efter at hans premierminister, Alexis Tsipras, og flere andre medlemmer af den nye regering åbent har meldt deres skepsis over for EU's sanktionsregime.

Han selv går smilende og fåmælt forbi pressen på vej ind til mødet.

- Grækenland arbejder for at genskabe fred og stabilitet i Ukraine. Og samtidig for at undgå en splittelse mellem Den Europæiske Union og Rusland. Jeg svarer ikke på nogen spørgsmål nu. Jeg skal ind og forhandle, siger Kotzias.

EU's udenrigschef, Federica Mogherini, siger kort på vej ind til mødet, at hun vil "arbejde for at bevare enigheden" blandt ministrene.

Flere af dem giver udtryk for, at de håber, at der kan skabes enighed om at sætte flere personer på EU's sanktionsliste og også for at gøre klar til stramninger af EU's økonomiske sanktioner som reaktion på raketangrebet lørdag i Marjupol, hvor 30 blev dræbt.

Men mens blandt andre den franske europaminister, Harlem Desir, udtrykker en klar forventning om, at det vil ske, er blandt andre den danske og den tyske minister mere forsigtige.

- Den nye holdning fra den græske regering vil ikke gøre dagens debat nemmere. Derfor kan jeg ikke forudsige, hvor vi lander, siger Tysklands Frank-Walter Steinmeier.

Martin Lidegaard (R) siger, at det vil være "et meget kedeligt signal", hvis ikke EU kan fortsætte sin enighed og klart markere, at den seneste uges begivenheder i det østlige Ukraine er "helt uacceptable og uhørt".

- Jeg håber, at vi kan overbevise min nye græske kollega om, at det også er i Grækenlands interesse, at vi står sammen her, siger Lidegaard.

Litauens udenrigsminister, Linas Linkevicius, understreger alvoren af en eventuel splittelse i EU.

- Hvor mange flere skal slås ihjel? Det er vigtigt at være enige. Men anstændighed er vigtigere. Jeg ser ikke noget alternativ til sanktioner. Vi sender ikke tropper, siger Linkevicius.

På et spørgsmål om, hvorvidt Grækenland kan tænkes at forsøge at bruge forhandlingerne om sanktioner mod Rusland som led i landets eget forsøg på at få gældseftergivelse fra europartnerne, svarer Linkevicius:

- Lad kollegerne tale. Der er ting, man ikke kan krejle sig til. Det er en meget dramatisk situation, og folk bliver slået ihjel hver dag.

Annonce
Annonce
Annonce
Vejret

DMI skruer op: Forventer 30 grader på Lolland

Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Annonce
Annonce
Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det