Efter en kort overgangsperiode vil der blive udskrevet valg til parlamentet - og egypterne skal også sætte kryds ved en præsident.
Det oplyser det egyptiske statslige nyhedsbureau, der tilføjer, at køreplanen er støttet af militæret.
Der er endnu ikke blevet bekræftet flere detaljer, men oppositionen og militæret ventes at komme med en erklæring i løbet af onsdag aften.
En mere detaljeret køreplan vil blive fremlagt af lederen af den koptiske kirke sammen med oppositionslederen Mohamed ElBaradei. Det oplyser det egyptiske stats-tv.
ElBaradei, som tidligere har været FN's atomchef, er chefforhandler for 30. juni-fronten, som er en oppositionskoalition, der også indbefatter Tamarodbevægelsen.
Det egyptiske militær, oppositionen og ledere af muslimske og kristne gejstlige har onsdag aften holdt et møde om landets politiske fremtid.
/ritzau/Reuters