Annonce
Udland

Obama afviser amerikanske landtropper i Syrien mod IS

USA's præsident siger, at kampen mod Islamisk Stat vil være langvarig. Han afviser at skifte taktik.

USA's præsident, Barack Obama, afviser et skift i strategien mod Islamisk Stat (IS) på trods af angrebene i Paris fredag og siger, at amerikanske landtropper i Syrien ville være en fejltagelse.

Sådan lyder det mandag efter afslutningen af G20-mødet i Tyrkiet ifølge nyhedsbureauet Reuters.

I stedet for at gå i en ny retning i kampen mod IS, vil koalitionen med USA i spidsen øge tempoet i forhold til at implementere den nuværende strategi.

- Vi vil intensivere den strategi, vi har sat i gang. Men strategien, som vi kører efter, er den strategi, som ultimativt vil virke. Men det vil tage tid, siger Obama.

- Det er ikke kun min vurdering. Det er også mine nærmeste militære og civile rådgivere, der mener, at tropper på jorden ville være en fejltagelse, siger præsidenten ifølge Reuters.

Ifølge Obama er nøglen til fred at løse den politiske krise i Syrien og samtidig mindske det territorium, som IS har tilkæmpet sig. Derefter skal områderne overdrages til lokale styrker, som kan holde gruppen stangen på længere sigt.

- Det er det, der i sidste ende vil gøre en forskel, og det vil tage tid, siger præsidenten.

Ifølge Obama er angrebene i Paris fredag, som dræbte 129 mennesker, et tilbageslag i kampen mod Islamisk Stat. Men han insisterer på, at den amerikanskledede koalition gør fremskridt i forhold til at få ram på den militante gruppe.

Præsidenten gør det klart, at den amerikanske efterretningstjeneste har været opmærksom på et muligt IS-angreb mod Vesten i over et år, men at der ikke var nogen specifik trussel om et angreb på Paris, som man effektivt kunne have reageret på.

- Der har ikke været nævnt noget specifikt om dette angreb, som har gjort, at vi kunne give noget videre til de franske myndigheder eller handle selv, siger Obama.

Annonce
Udland

Skuespiller Donald Sutherland er død

Annonce
Annonce
Lolland

Rammer Lollands udsatte børn: Formand sigtet for underslæb

Lolland

De må undvære den: Stormfloden slugte badebroen

Sport

Uden at spille - Frem Sakskøbing rykker ned i LF-serien

Sakskøbing

Brand i lejlighed: Store brand og røgskader

Lolland

Genåbner med nyt koncept: Ambitionerne er tårnhøje

Sport

NFC henter forstærkning: Han er lillebror til Brøndby-stjerne

Lokal nyt

Barneliget på Fejø: Nu oprulles hele sagen

Indland

"Det er beskæmmende": Kun 170 betjente er blevet ansat

Udland

Teenagere anholdt for at planlægge angreb mod jødiske mål

Guldborgsund

Lastbil påkørte autoværn

Sport

Ny NFC-spiller flytter til Gedser

Lolland

Sikke et arbejde: Skaber luftfoto af lollandsk institution med 94.000 perler

Lolland

Danmarks-sensation: Jens finder helt unik snylter på Lolland

Lokal nyt

Se billederne: Fodboldfest i Nykøbing og Nakskov

Erhverv

PostNords brevfolk genoptager arbejdet efter kortvarig strid

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Søren har reddet ikoniske ure: Nu genskaber han byens klokkespil

Guldborgsund

De livreddende øjne vender tilbage til stranden

Indland

SSI registrerer årets første TBE-tilfælde i Danmark

Vejret

DMI lover tør sankthansaften med gode solchancer

Lolland

Nu er den tiende indviet: Det skal han hedde

112

Slagteriansat er sigtet for at dræbe kollega på arbejdspladsen

Guldborgsund

Tilfreds citychef: - Vi har skabt en tradition