Begge kamre i Kongressen er indstillet på at godkende planen, ifølge den amerikanske præsident.
USA har i 11. time undgået at kaste den globale økonomi ud i en ny krise. Kort før klokken 3 natten til mandag dansk tid oplyser præsident Barack Obama, at der er opnået en aftale om en forøgelse af den amerikanske stats gældsloft.
Obama oplyser, at begge kamre i Kongressen er villige til at godkende forslaget. Dermed undgår USA at gå i betalingsstandsning fra på tirsdag.
/ritzau/