Annonce
Udland

Obama drøfter store emner med republikanere over steak

Foto: Mandel Ngan /Scanpix

USA's præsident, Barack Obama, håber fortsat at opbygge en bred koalition af lovgivere, der er villige til at bevæge sig i hans retning med hensyn til besparelser og skattelettelser.

De fleste iagttagere anser det for noget af en umulig opgave, men Obama har ikke opgivet at få overtalt republikanere til at støtte sin kurs.

Derfor var der onsdag aften dækket op til middag i Det Hvide Hus for 11 republikanske senatorer.

Menuen stod på steak, og ifølge Det Hvide Hus havde gæsterne og værten en "konstruktiv og bred" debat. Blandt andet om, hvordan man skal få reduceret det enorme underskud på statens budget, revidere loven for immigranter og stramme våbenlovgivningen.

Den republikanske senator Johnny Isakson fra delstaten Georgia kalder middagssamtalen for meget produktiv.

- At sidde ned og tale om, hvordan vi får kontrol over vores gæld, er et godt første skridt. Jeg håber på en løbende diskussion og en vej frem til at løse vores lands problemer, siger han.

Tidligere onsdag, inden middagen, fremlagde Obama sit budgetforslag for finansåret 2014, der begynder den 1. oktober.

Udspillet, der ikke har mange chancer for at blive godkendt i Kongressen uden væsentlige justeringer, er tænkt som en rettesnor for forhandlingerne mellem præsidenten og Kongressen.

Obama vil kombinere nedskæringer, blandt andet i overførselsindkomster, med en hårdere beskatning af de mest velhavende amerikanere. Det sidste krav finder Republikanerne ikke spiseligt.

- Jeg mener ikke, at alle disse forslag er optimale, men jeg er villig til at acceptere dem som en del af et kompromis. Når det kommer til budgetunderskuddet, så er jeg allerede kommet Republikanerne mere end halvdelen af vejen i møde, sagde Obama.

- Derfor håber jeg, at Republikanerne de kommende dage og uger vil stå frem og vise, at de virkelig er så optaget og bekymret for gælden og underskuddet, som de hævder at være.

I Obamas budgetforslag forudses det, at underskuddet i finansåret 2014 falder til 744 milliarder dollar svarende til 4,4 procent af bruttonationalproduktet.

I 2016 skønnes underskuddet, ifølge Obamas forslag, at være nede på 2,8 procent af BNP.

/ritzau/Reuters

  • Foto: Mandel Ngan /Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM