Myndighederne i USA ved endnu ikke, hvem der står bag de to eksplosioner i Boston, der har kostet mindst to personer livet og såret omkring 100.
Det siger præsident Barack Obama i en tale fra Det Hvide Hus.
- Vi har endnu ikke alle svarene. Vi ved fortsat ikke, hvem der stod bag og hvorfor. Men vi skal nok finde dem og stille dem til ansvar, siger Obama og understreger, at det er vigtigt ikke at drage forhastede konklusioner.
Han oplyser samtidig, at overvågningen af det amerikanske luftrum er skærpet.
/ritzau/