Østrig vedtager omstridt islamlov

Østrigs parlament ændrede onsdag landets lovgivning, så det ikke længere er tilladt for muslimske organisationer at være finansieret fra udlandet.

Nu er det et krav, at imamer i Østrig taler tysk og at de næsten 450 muslimske organisationer i Østrig udviser "en positiv tilgang til samfundet og staten", hvis de fortsat ønsker en statslig licens.

Regeringen har med lovændringen ønsket at fremme et "islam af europæisk karakter", siger den konservative integrationsminister, Sebastian Kurz.

Målet er at mindske udenlandske muslimske landes og organisationers indflydelse og tilbyde de østrigske muslimer en blanding af øgede rettigheder og forpligtelser.

I dag er mange moskéer drevet af Den Tyrkiske Islamiske Union (ATIP), som kritiserer loven for at "ignorere behovet for religiøs diversitet og gensidig respekt".

- Den gør islamloven til en sikkerhedslov, siger ATIP ifølge det tyske nyhedsbureau dpa.

Lovændringen kommer på et tidspunkt, hvor meningsmålinger viser, at østrigerne bliver mere og mere bekymrede for, at der sker en radikalisering af muslimer.

Østrigske iagttagere vurderer, at omkring 200 mennesker, herunder også kvinder og mindreårige, er rejst til Syrien for at kæmpe for islamistiske militser som Islamisk Stat.

En meningsmåling viste tirsdag, at 58 procent af østrigerne er bange for, at landets muslimer er ved at blive radikaliseret.

Lovændringerne har været to år undervejs og er dermed oprindeligt fremlagt inden angrebene i Paris og København inden for de seneste måneder, men har til formål at gøre op med den stigende indflydelse fra den mere yderliggående islam, siger integrationsministeren.

Muslimske talsmænd siger, at det er "forskelsbehandling i forhold til andre religioner", men Det Islamiske Trossamfund i Østrig (IGGiÖ) har sagt god for loven med visse forbehold.

Østrigs hidtidige lov om islam stammer fra 1912, da det østrig-ungarske rige havde annekteret Bosnien-Hercegovina og skulle integrere muslimske soldater i hæren.