Nærområder skal integrere flygtninge, hvis en generation ikke skal gå tabt, siger organisation i Mellemøsten.
Hvis nærområderne omkring Syrien skal håndtere flere flygtninge, er det nødvendigt, at de får hjælp fra det internationale samfund til at integrere dem i lokalsamfundet.
Det mener programchef for Mellemfolkeligt Samvirkes Action Aid-program i Mellemøsten, Amani Hammad.
Regeringen med integrationsminister Inger Støjberg (V) i spidsen har ellers sagt, at Danmark i stedet for at give asyl til flygtninge skal ruste nærområder som Jordan, Libanon, Tyrkiet og Egypten til selv at kunne håndtere flygtningestrømmen.
Men disse områder er i så dårlig forfatning, at der skal mere end bare nødhjælp til, hvis landene skal kunne administrere flere syriske flygtninge, end de allerede har, siger Amani Hammad, som arbejder i flygtningelejrene i Jordan og Libanon.
- Flygtningekrisen har allerede været i gang i fem år, og der er ikke nogen udsigt til, at den stopper. Vi er nødt til ruste disse landes kapacitet til at integrere flygtningene i lokalsamfundet, siger hun og fortsætter:
- Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan den næste generation kommer til at se ud. Jeg taler med så mange flygtninge, hvor deres børn ikke går i skole. Hvor de ikke har noget at give sig til, siger Amani Hammad.
Hun frygter desuden, at manglende integration vil resultere i subkulturer, som i sidste ende vil skabe endnu flere problemer for lokalsamfundet.
Lejrene er i generel så dårlig forfatning, at de ikke er menneskeliv værdige, fortæller Amani Hammad. Og hvis man skal give disse mennesker et værdigt liv på lang sigt, må man tænke i andet end nødhjælp.
- De ved mere end os, hvad det er, de behøver. Og at sikre dem arbejde og job er meget mere vigtigt end bare at give dem mad. For hvad med mad i morgen og i overmorgen? Vi kan ikke se en ende på denne krise, siger hun.
Der er dog en løsning: Det internationale samfund skal tænke langsigtede løsninger i stedet for nødhjælp. Og forpligte sig til at hjælpe.
- Hvis det internationale samfund fulgte op på deres løfter og gav Jordan og Libanon værktøjer til at komme gennem krisen, ville færre folk flygte mod Europa, og man kunne sikre disse mennesker et værdigt liv, siger Amani Hammad.