Annonce
Udland

Overlegen sejr for Thailands opposition

Det endelige valgresultat giver Puea Thai 265 pladser i parlamentet ud af 500. Udfaldet ses styrke valutaen

Den 44-årige forretningskvinde, Yingluck Shinawatra, lignede søndag Thailands første kvindelige premierminister, og det endelige valgresultat bekræfter hendes overbevisende sejr.

Efter at samtlige stemmer er talt op, ligger det fast, at oppositionspartiet Puea Thai vinder 265 pladser i parlamentets underhus, mens det tabende regeringsparti må nøjes med at besætte 159 sæder. Det oplyser landets valgkommission mandag.

Næsten 75 procent af vælgerne gjorde brug af deres stemmeret. Det svarer stort set til valgdeltagelsen ved det forrige parlamentsvalg i 2007.

- Udfaldet er klart. Partiet Puea Thai har vundet valget, og Demokraterne er besejret, sagde premierminister Abhisit Vejjajiva til sine tilhængere ved Demokraternes partihovedkvarter i Bangkok, da valgresultatet var entydigt søndag.

- Jeg vil give Yingluck muligheden for at blive den første kvinde, der danner regering. Jeg ønsker enighed og forsoning. Demokraterne er parate til at gå i opposition, sagde Abhisit.

Yingluck betragtes som politisk stedfortræder for sin bror Thaksin Shinawatra, som blev styrtet ved et kup i 2006.

Valgresultatet ligner et smæk til landets traditionelle elite, generaler, gamle rigmandsfamilier og royale rådgivere i Bangkok, som afskyede Thaksin og støttede den engelsk fødte og Oxforduddannede økonom Abhisit.

At Yingluck Shinawatra vinder valget er samtidig en sejr for de rødklædte demonstranter, som var i åbent opgør med militæret sidste år.

Yingluck blev fejret som en rockstjerne af de rødklædte. De beskylder rige, velbjergede og militærledelsen for ustraffet at bryde landets love. Den utilfredshed har ulmet siden 2006-kuppet, der væltede Yinglucks bror, og de ønsker Thaksin tilbage.

Den klare sejr mindsker risikoen for en periode med politisk ustabilitet, og det forhold ventes at styrke både aktiekurserne samt landets valuta, baht, de kommende dage.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Annonce
Annonce
Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød