På konfliktens etårsdag er rohingyaerne fortsat på flugt

Rohingya-muslimerne markerer lørdag etårsdagen for begyndelsen på den voldsomme konflikt i Myanmar, som har drevet omkring 700.000 på flugt fra deres hjemland.

25. august 2017 angreb en militant muslimsk gruppe flere politi- og militærposter i delstaten Rakhine og dræbte adskillige betjente og soldater.

Det fik det myanmarske militær til at gå i offensiven i Rakhine, hvor flertallet af rohingya-muslimerne boede.

Rohingyaerne måtte flygte til fods og i både til Bangladesh i en masseflugt af hidtil uset størrelse.

FN's menneskerettighedschef har kaldt militærets fremfærd mod rohingyaerne for "et skoleeksempel på etnisk udrensning".

På etårsdagen vil rohingya-aktivister i flygtningelejre overalt i Bangladesh markere det, de kalder "den sorte dag", med bønner, taler og sange.

Selv om Myanmar påstår, at landet er klar til at tage flygtningene tilbage, understreger den fortsatte flygtningestrøm til Bangladesh manglen på fremskridt i håndteringen af krisen, der nu går ind i sit andet år.

Der er et stigende pres på flygtningelejren ved Cox's Bazar i Bangladesh, som har vokset sig til en af verdens største flygtningelejre.

Den seneste tilstrømning har fået antallet af flygtninge i lejren til at nærme sig en million.

27-årige Adbul Malek måtte flygte fra et angreb på sin landsby sidste år til flygtningelejren. Han mener, at rohingyaernes kvaler i Myanmar langt fra er ovre.

- Dette år har kun været begyndelsen, vurderer han.

For selv om buddhistiske Myanmar har erklæret, at landet er klar til at tage de muslimske rohingyaerne tilbage, nægter Myanmar fortsat at anerkende rohingyaerne som statsborgere.

Aftalen om at sende flygtningene tilbage til Myanmar er derfor sat i bero. Mindre end 200 personer er blevet sendt tilbage indtil nu.

FN og internationale menneskerettighedsgrupper vurderer ligeledes, at det ikke er sikkert for rohingyaerne at vende hjem endnu.

- Der kan gå årtier, før de sikkert kan vende hjem til Myanmar - hvis nogensinde, siger Pavlo Kolovos, formand for den humanitære organisation Læger Uden Grænsers mission i området.