Annonce
Udland

Panikslagne gæster maser 17 til døde på natklub i Venezuela

17 mennesker har mistet livet på en natklub i Venezuelas hovedstad, Caracas. Her ses pårørende til nogle af de dræbte. Foto: Marco Bello/Reuters

En tåregasgranat udløste panik og fik 500 mennesker til at løbe mod udgangene på en overfyldt klub i Caracas.

Mindst 17 mennesker mistede livet på en overfyldt klub i Caracas i Venezuela tidligt lørdag, da en tåregaspatron blev detoneret og udløste panik.

- De omkomne blev mast og trampet ihjel, da over 500 mennesker løb mod udgangene i klubben, oplyser den venezuelanske indenrigsminister, Nestor Reverol, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- De var samlet til en fest på klubben Los Cotorros i Caracas-bydelen El Paraíso, da tåregaspatronen blev detoneret under en slåskamp mellem adskillige yngre personer, siger Reverol på statsligt tv.

- Otte af de dræbte var under 18 år, siger han.

Mindst fem andre er kvæstet.

- Det eneste, jeg ved, er, at min søn er død, siger 43-årige Nilson Guerra ifølge nyhedsbureauet AP.

Politiet har ifølge indenrigsministeren anholdt syv personer i sagen. To af de anholdte er teenagere og menes at have affyret tåregasgranaten.

Julio Cesar Perdomo siger, at hans søn har fortalt, at tåregassen blev affyret fra et badeværelse, og at det ikke var muligt for de mange gæster at flygte fra stedet, da dørene var lukkede.

- Børnene kunne ikke komme ud, siger Julio Cesar Perdomo.

Haide Berrio, tante til en 17-årig dreng, fortæller, at hun tog ud for at lede efter sin nevø, da hun hørte om ulykken og vidste, at han var til fest på klubben.

Sammen med andre familiemedlemmer fandt hun ham blandt de dræbte.

- Jeg beder om retfærdighed, siger hun.

Avisen El Universal rapporterer om 21 omkomne på klubben, der kendes under navnet Los Cotorros, men som officielt hedder El Paraíso.

I 2002 omkom 47 mennesker på en natklub i Caracas i forbindelse med en brand. De fleste døde af røgforgiftning, mens andre blev mast og trampet ihjel.

  • Relatives of people who died at Los Cotorros club when a person activated a tear gas grenade inside, according to Venezuela''s interior minister Nestor Reverol, react outside the Perez Carreno hospital in Caracas
    17 mennesker har mistet livet på en natklub i Venezuelas hovedstad, Caracas. Her ses pårørende til nogle af de dræbte. Foto: Marco Bello/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM