Annonce
Udland

Parlament godkender Italiens regering efter politisk kaos

Underhuset i Italien har onsdag aften godkendt Italiens regering med premierminister Giuseppe Conte i spidsen. Foto: Tony Gentile/Reuters

Efter en periode med større uro om regeringen er premierminister Giuseppe Contes hold godkendt.

Italiens regering med premierminister Giuseppe Conte i spidsen er onsdag aften blevet godkendt i parlamentet.

Det sker efter flere ugers politisk kaos i det store EU-land.

Regeringen blev i underhuset godkendt af 350 medlemmer mod 236. 35 medlemmer stemte ikke.

Regeringen, der er kommet til med støtte fra partierne Femstjernebevægelsen og Ligaen, blev fredag i sidste uge godkendt af landets præsident.

Præsident Sergio Mattarella havde ellers tidligere blokeret for en regering, da partierne bag forsøgte at gøre Paolo Savona, der er skarp kritiker af euroen, til finansminister.

Savona er i stedet blevet tildelt en post som minister for europæiske anliggender.

Savonas modstand mod euroen blev for meget for Mattarella. Præsidenten ønskede i første omgang ikke at godkende regeringen, som han skal ifølge forfatningen.

Regeringens kommende initiativer vil blive fulgt med stor spænding i EU.

Giuseppe Conte har lovet forandringer. Hos EU-institutionerne går bekymringen på, i hvilken udstrækning Conte vil føre sine løfter om en ændret europolitik ud i livet.

Italien er den tredjestørste økonomi i eurozonen.

Conte kommer også til at stå i spidsen for et nyt syn på indvandring. Partierne bag regeringen har lovet, at Italien vil have en tvungen omfordeling af flygtninge.

Det har været et yderst vanskeligt emne, som EU-landene har svært ved at enes om.

Matteo Salvini har onsdag sagt, at migranter og flygtninge skal placeres i lukkede centre. De skal dermed forhindres i at bevæge sig rundt i gaderne.

53-årige Giuseppe Conte, som indtil for nylig har arbejdet som juraprofessor i Italien, har lovet at rydde op i landets bureaukrati.

Han er troende katolik, og han står uden politisk erfaring. Derfor var han også et ukendt ansigt i den italienske offentlighed, da han blev præsenteret af Femstjernebevægelsen.

  • Italian Minister of Labor and Industry Luigi Di Maio talks with Prime Minister Giuseppe Conte during his first session at the Lower House of the Parliament in Rome
    Underhuset i Italien har onsdag aften godkendt Italiens regering med premierminister Giuseppe Conte i spidsen. Foto: Tony Gentile/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Sport

Stor interesse for Mark O.-stævne: - Fænomenalt

Indland

Kunstig intelligens kan hjælpe læger med at opdage brystkræft

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Vejret

DMI skruer op: 30 grader på Lolland

Lægehus lukker

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Annonce
Annonce
Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?