Annonce
Udland

Perus benådede ekspræsident skal tilbage bag tremmer

Alberto Fujimori skal anholdes og tilbage i fængslet, siger Perus højesteret. Benådningen er ophævet. Billedet af Fujimori, der er tidligere præsident i landet, blev frigivet af de peruanske myndigheder i april i år, da han vidnede i en retssag. Han er 80 år. Foto: Ho/Ritzau Scanpix

Perus ekspræsident Alberto Fujimori har fået sin benådning ophævet. Nu skal han anholdes.

Perus højesteret har annulleret den benådning, som i december i fjor satte tidligere præsident Alberto Fujimori på fri fod.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

- Dommeren har udstedt en anholdelsesbegæring og tilbageholdelsesordre mod tidligere præsident Fujimori, så han kan vende tilbage til fængslet, hedder det i en officiel erklæring fra justitsmyndighederne.

Den 80-årige Fujimori er efterfølgende blevet transporteret af en ambulance til en lokal lægeklinik. Det oplyser hans søn Kenji på Twitter ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- I dag er jeg igen med dig i en ambulance. Jeg føler stor sorg, skriver sønnen.

Fujimoris helbred er ikke det bedste. Siden sin løsladelse fra fængslet i december har han fire gange været indlagt på hospitalet.

Den tidligere præsidents advokat, Miguel Perez, har anmodet om at få annulleret arrestordren med henvisning til, at Fujimori lider af hjerteproblemer, og at han risikerer at dø, hvis han fængsles igen.

Fujimori, der er af japansk afstamning, var 12 år inde i en dom på 25 års fængsel, da han blev benådet.

Han fik straffen efter at være kendt skyldig i at have beordret to massakrer, der blev begået af dødspatruljer, i 1991 og 1992.

Hans præsidentperiode sluttede efter ti år i år 2000.

Det var Pedro Pablo Kuczynski, der som Perus præsident benådede Fujimori i december 2017.

Kuczynski blev senere fældet som præsident af en korruptionsskandale.

Efter at han benådede Fujimori, kom der en bølge af protester fra menneskeretsgrupper og ofre for hans politik.

Nyhedsbureauet AP skriver, at Kuczynski benådede Fujimori af humanitære årsager. Men mange mente dengang, at det var et forsøg på at skabe støtte blandt Fujimoris allierede i kongressen, så de kunne støtte Kuzynski i forbindelse med forsøg på at stille præsidenten for en rigsret.

Tre dage inden benådningen juleaften havde han med et knebent flertal undgået en rigsretssag, og det var blandt andet Fujimori-støtter, der reddede ham.

Der var flere forsøg på at stille ham for en rigsret, men det endte med, at Kuczynski gik af sig selv i marts 2018.

  • FILES-PERU-JUSTICE-FUJIMORI
    Alberto Fujimori skal anholdes og tilbage i fængslet, siger Perus højesteret. Benådningen er ophævet. Billedet af Fujimori, der er tidligere præsident i landet, blev frigivet af de peruanske myndigheder i april i år, da han vidnede i en retssag. Han er 80 år. Foto: Ho/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM