Annonce
Udland

Pirater beholder gidsler fra løsladt skib

Pirater løslader skib for løsesum - men beholder seks indiske gidsler. Kun 17 søfolk kommer ud i friheden.

Seks indiske søfolk kommer ikke ud i friheden efter halvandet år som gidsler hos somaliske pirater.

Selvom piraterne har fået en løsesum på fire millioner dollar - svarende til omkring 21,4 millioner danske kroner - for at sætte fragtskibet Iceberg fri efter 19 måneders kapring, er det kun 17 af besætningsmedlemmerne, der kommer ud i friheden.

Det skriver netavisen Somalia Report.

Ifølge avisen er skibet på vej til at sejle væk fra Somalia, men piraterne beholder de seks indere, indtil Indien har betalt kompensation for de pirater, et indisk krigsskib angiveligt skulle have dræbt.

Dermed har somaliske pirater i alt beholdt 13 indiske søfolk som gidsler, selv om de har fået penge for at løslade skibene. De syv andre indiske gidsler er fra fragtskibet Asphalt Venture, der blev frigivet den 15. april i år efter syv måneders kapring.

Piraterne ville dengang forsøge at udveksle dem med pirater, som Indien har taget til fange. Det fik Indien - der er kendt for sin hårde kurs over for pirater - til at sende sit krigsskib fregatten INS Talwar til området, hvor de tilbageholdte søfolk befandt sig.

De øvrige besætningsmedlemmer på Iceberg er otte yemenitter, fire ghanesere, to sudanere, to pakistanere samt en filippiner. Ifølge EU's flådemission Navfor i området skulle der være 24 besætningsmedlemmer på Iceberg.

Skibets yemenitiske chefmaskinist er under den 19 måneder lange kapring død under mystiske omstændigheder.

Iceberg - der sejler under Panama-flag - blev kapret den 29. marts 2010 i Adenbugten kun en halv snes sømil fra Yemen. Det er det skib, som har været tilbageholdt længst.

Somaliske pirater holder også fortsat seks besætningsmedlemmer fra det danske fragtskib Leopard som gidsler. Blandt søfolkene er to danskere.

Piraterne angreb Leopard fra rederiet Shipcraft ud for Oman den 12. januar, men de fik ikke skibet med. De kidnappede i stedet søfolkene, som nu på 10. måned er gidsler.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM