Annonce
Udland

Politiet rykker væk fra demonstranterne i Kijev

Ukrainsk politi og sikkerhedsstyrker fra indenrigsministeriet har forladt de steder, hvor der bliver demonstreret i Kijev.

- Politiet har både forladt rådhuset og Uafhængighedspladsen, siger øjenvidner, der har set korteger af busser med politifolk køre væk fra byens centrale steder.

Politi i kampuniformer stormede ellers tidligt onsdag rådhuset, hvor de imidlertid blev drevet på flugt af aktivister, som mødte dem med vand fra brandhaner i bygningen.

Da politiet var kørt væk fra bygningen, udsendte den ukrainske indenrigsminister, Vitalij Sakjartjenko, en erklæring, hvori han understreger, at politiet hverken vil storme rådhuset eller Uafhængighedspladsen, hvor mange tusinde demonstranter er samlet for at kræve præsident Viktor Janukovitjs afgang.

Demonstranterne holder fast i deres krav om, at Ukraine skal rykke tættere på Europa, efter at præsident Janukovitj i sidste måned droppede at underskrive en længe planlagt handels- og associeringsaftale med EU.

Oppositionslederen Arsenij Jatsenjuk opfordrer til, at "millioner skal gå på gaden i Kijev" og støtte de proeuropæiske protester. Han forudsiger, at præsident Janukovitj vil blive tvunget til at træde tilbage.

- Vi vil ikke tilgive dette. Der vil komme millioner her, og hans regime vil bryde sammen, siger Jatsenjuk, som leder den fængslede eks-premierminister Julia Timosjenkos parti.

I stedet for at sprede sig er demonstranterne samlet og øget i antal efter politiaktioner mod deres protestlejre.

Snesevis af mennesker dannede tidligt onsdag en levende mur for at holde politiet væk fra Uafhængighedspladsen.

USA og EU har udtrykt dyb bekymring over de tiltagende spændinger i Ukraine.

- Vold har ingen plads i et demokrati, hedder det i en erklæring fra USA's vicepræsident, Joe Biden, som talte i telefon med den ukrainske præsident, Viktor Janukovitj, mandag.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM