Annonce
Udland

Politikere hylder afdøde McCain for hans mod og bedrifter

I 2008 vandt demokraten Barack Obama det amerikanske præsidentvalg over republikaneren John McCain. Obama mindes den nu afdøde McCain for at vise, hvad det vil sige at sætte det fælles bedste over sit eget. Foto: Paul J. Richards/arkiv/Ritzau Scanpix

John McCain betegnes som modig og repræsentant for USA's bedste værdier i mindeord fra kolleger.

Politikere og familiemedlemmer mindes og ærer den republikanske senator og tidligere præsidentkandidat John McCain, som er død lørdag eftermiddag amerikansk tid.

USA's præsident, Donald Trump, sender på Twitter sine tanker til John McCains familie.

- Min dybeste sympati og respekt går ud til senator John McCains familie. Vores hjerter og bønner er hos jer, skriver Trump.

Den tidligere amerikanske præsident Barack Obama, som vandt præsidentvalget over McCain i 2008, hylder McCains mod med henvisning til hans tid som krigsfange under Vietnamkrigen.

- Få af os er blevet testet på den måde, som John engang blev, eller har været nødsaget til at udvise den type mod, som han har. Men vi kan alle stræbe efter modet til at sætte det fælles bedste over vores eget bedste.

- John viste os, hvad det ville sige, skriver Obama i en udtalelse ifølge NBC News.

Også den tidligere præsident George W. Bush ærer McCains minde i en udtalelse på Twitter. Han kalder McCain, som han besejrede i primærvalget i 2000, for "en patriot af højeste rang".

- John McCain var en mand af stor overbevisning og en patriot af højeste rang. Han tjente samfundet med udgangspunkt i vores lands fineste traditioner. Og for mig var han en ven, som jeg virkelig vil savne, skriver Bush.

Sarah Palin var i 2008 McCains vicepræsidentkandidat i valgkampen. Hun kalder på Twitter McCain for "sin ven".

- Senator John McCain var en enspænder og en kriger, som aldrig var bange for at stå op for det, han troede på. John valgte aldrig den lette vej i livet - og gennem afkald og lidelse inspirerede han andre til at tjene noget større end dem selv, skriver hun.

USA's forsvarsminister, James Mattis, hylder også de værdier, som den nu afdøde senator har udvist igennem sit virke.

- Vi har mistet en mand, som urokkeligt repræsenterede vores lands bedste idealer, skriver James Mattis på Twitter.

John McCain efterlader sig en hustru og tre biologiske børn samt fire adopterede børn.

Hans hustru, Cindy McCain, udtrykker sorg over tabet af sin mand på Twitter:

- Mit hjerte er knust. Jeg er så heldig at have levet et eventyr med kærligheden fra denne fantastiske mand i 38 år. Han gik bort på samme måde, som han levede: På sine egne betingelser, omgivet af de mennesker, han elskede, og på det sted, han elskede allermest.

  • FILES-US-MCCAIN-OBITUARY
    I 2008 vandt demokraten Barack Obama det amerikanske præsidentvalg over republikaneren John McCain. Obama mindes den nu afdøde McCain for at vise, hvad det vil sige at sætte det fælles bedste over sit eget. Foto: Paul J. Richards/arkiv/Ritzau Scanpix
Annonce
Brand i Nykøbing Hallerne
112

Hal-brand i Nykøbing: Nu er mysteriet løst

Udland

Nu er det afgjort: Her er Natos næste generalsekretær

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Helt unik ejendom til salg: Nu kan den blive din

Brand i Nykøbing Hallerne
112

Hal-brand i Nykøbing: Nu er mysteriet løst

Lolland

Lukker efter akut behov: Sikkerheden skal være i orden

Lokal nyt

TV 2 gir lov til alle: Nu kan der være fodboldbrag på alle barer

Guldborgsund

Hun gik ind i kampen for at redde zoo - men Camilla jubler ikke over redning

Sport

Kaptajnen bliver på broen mindst et år mere

112

10-årig hjalp kraftigt blødende mand: - Han er en hverdagshelt

EM i fodbold

Vildt mange skal til Tyskland: Nu tager Scandlines konsekvensen

Sport

Stor interesse for Mark O.-stævne: - Fænomenalt

Kultur

Hjerteproblemer holder Lisbet Dahl ude af Tivolirevyen

Vejret

DMI skruer op: 30 grader på Lolland

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Lægehus lukker

Regionspolitiker: Førsteprioritet er at finde en læge der vil overtage praksis

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Nu er det afgjort: Her er Natos næste generalsekretær

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Indland

Kunstig intelligens kan hjælpe læger med at opdage brystkræft

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya