Annonce
Udland

Politikere i Tunesien dræbt af samme våben

Tunesiens indenrigsministerium siger, at den fremtrædende oppositionspolitiker Mohamed Brahmi blev dræbt med det samme våben, der for seks måneder siden blev brugt ved skuddrabet på politikeren Chokri Belaid.

Belaid, som var formand for Brahmis sekulære parti Folkebevægelsen, blev dræbt ved et attentat i februar, hvilket førte til landsdækkende protester.

- Det var det samme 9 mm automatvåben, der kostede Belaid livet, som også blev brugt til at dræbe Brahmi, siger indenrigsminister Lotfi Ben Jeddou på en pressekonference i Tunis.

Her udpeger han også en navngiven islamistisk salafist som gerningsmand og tilføjer, at vedkommende allerede er eftersøgt for at have smuglet våben ind i Tunesien fra Libyen.

Meddelelsen om, at begge politikere blev dræbt med samme våben, kan forværre Tunesiens politiske krise.

Brahmis søster beskyldte få timer efter torsdagens drab det islamistiske regeringsparti, Ennahda, for at stå bag attentatet. Regeringspartiet har ifølge nyhedsbureauet dpa fordømt drabet i en opdatering på sin Facebook-side.

Mohamed Brahmi blev dræbt af en kugleregn ved sit hjem af bevæbnede mænd, der kørte forbi på motorcykel.

Attentatet kommer i kølvandet på protester mod den islamiske regering, og politistyrker har affyret skud og tåregas for at sprede demonstranter, der efter torsdagens drab har krævet regeringens afgang.

Tunesien har oplevet en kraftig stigning i de islamiske gruppers aktiviteter siden revolutionen i januar 2011, hvor ekspræsident Zine al-Abidine Ben Ali blev afsat, hvilket markerede startskuddet på det arabiske forår.

De tunesiske aviser forudser nu en periode med tiltagende destabilisering af landet.

- Vi glider mod helvede, skriver avisen La Presse.

- Snarere end isolerede handlinger er volden ved at blive til et system. Hvem står bag? Folk, som er fast besluttet på at forblive ved magten, skriver Le Quotidien, som også retter mistanken mod regeringen under ledelse af Ennahda.

Tunesiens store fagbevægelse UGTT har fredag opfordret til generalstrejke i protest mod "terrorisme, vold og drab", og gaderne i Tunis ligger øde hen midt på dagen. Landets præsident har erklæret fredag for national sørgedag på grund af skudattentatet.

/ritzau/Reuters

Annonce
Brand i Nykøbing Hallerne
112

Hal-brand i Nykøbing: Nu er mysteriet løst

Udland

Nu er det afgjort: Her er Natos næste generalsekretær

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Helt unik ejendom til salg: Nu kan den blive din

Brand i Nykøbing Hallerne
112

Hal-brand i Nykøbing: Nu er mysteriet løst

Lolland

Lukker efter akut behov: Sikkerheden skal være i orden

Lokal nyt

TV 2 gir lov til alle: Nu kan der være fodboldbrag på alle barer

Guldborgsund

Hun gik ind i kampen for at redde zoo - men Camilla jubler ikke over redning

Sport

Kaptajnen bliver på broen mindst et år mere

112

10-årig hjalp kraftigt blødende mand: - Han er en hverdagshelt

EM i fodbold

Vildt mange skal til Tyskland: Nu tager Scandlines konsekvensen

Sport

Stor interesse for Mark O.-stævne: - Fænomenalt

Kultur

Hjerteproblemer holder Lisbet Dahl ude af Tivolirevyen

Vejret

DMI skruer op: 30 grader på Lolland

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Lægehus lukker

Regionspolitiker: Førsteprioritet er at finde en læge der vil overtage praksis

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Nu er det afgjort: Her er Natos næste generalsekretær

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Indland

Kunstig intelligens kan hjælpe læger med at opdage brystkræft

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya