Annonce
Udland

PORTRÆT: Navalnyjs hustru er klar til at træde ud af skyggen

Aleksej Navalnyj ses her sammen med sin hustru, Julia Navalnaja, og parrets to børn, Daria og Zakhar, tilbage i 2019. (Arkivfoto). Foto: Andrew Lubimov/Ritzau Scanpix
Julia Navalnaja afviste længe selv at gå ind i politik. Nu overtager den russiske økonom sin mands projekt.

Hun har i årevis stået ved sin mands side under hans politiske kamp mod korruption og magtmisbrug i Ruslands øverste politiske lag.

Men efter Aleksej Navalnyjs død vil Julia Navalnaja føre kampen videre i sin mands sted i spidsen for den russiske opposition.

Også selv om hun tidligere har forsvoret, at hun ville gå ind i politik.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det kunne Navalnaja fortælle i en videotale mandag, tre dage efter at det blev kendt, at hendes mand var død i en straffekoloni i Sibirien.

- Jeg vil fortsætte Aleksej Navalnyjs arbejde, fortsætte med at kæmpe for vores land, sagde Julia Navalnaja ifølge Reuters.

Parrets fælles historie går tilbage til 1998. Her mødte den dengang 22-årige Julia Abrosimova under en ferie i Tyrkiet den jævnaldrende Aleksej Navalnyj.

De blev kærester, blev gift to år senere, og siden fik de en datter og en søn.

Julia Navalnaja og Aleksej Navalnyj fløj sammen tilbage til Moskva fra Tyskland i januar 2021, da Navalnyj var kommet sig efter sin forgiftning. Det var sidste gang, de var sammen i friheden. (Arkivfoto). Foto: Kirill Kudryavtsev/Ritzau Scanpix

Navalnaja uddannede sig som økonom, men blev hjemmegående husmor og forsøgte at opretholde et normalt familieliv, mens advokaten Navalnyj blev politisk aktivist og en gradvist mere fremtrædende kritiker af Kreml.

Også mens presset fra det russiske styre gradvist voksede.

- Min primære opgave er at sikre, at vores familie bevares - på trods af alt, har Julia Navalnaja sagt til magasinet Harper's Bazaar.

Navalnaja var ikke bare politisk på linje med sin mand, men var også med til at definere hans politiske standpunkter. Det har kilder tæt på det russiske par fortalt til det amerikanske politiske medie Politico.

Generelt var Navanlyj-parret meget tæt forbundet, fortæller Anna Veduta, der arbejder for den amerikanske afdeling af Anti-Corruption Foundation, som er en privat organisation stiftet af Navalnyj.

- Der var en form for telepatisk forbindelse mellem dem.

- Nogle gange behøvede de ikke engang at tale, for de tænkte det samme, siger Anna Veduta til Politico.

Da Aleksej Navalnyj i 2020 blev forgiftet under en kampagnetur i Rusland og blev lagt i koma på et hospital i Omsk, kæmpede Julia Navalnaja for at få ham udskrevet, så han kunne få behandling på et udenlandsk hospital.

Det lykkedes, og et tysk ambulancefly transporterede Navalnyj til et hospital i Berlin, hvor det viste sig, at han var forgiftet med nervegiften novitjok.

Han kom sig dog og indlogerede sig i Tyskland sammen med sin familie, indtil Navalnaja og Navalnyj sammen fløj tilbage til Rusland i januar 2021. Men straks efter landingen blev Navalnyj anholdt, og parret blev adskilt.

Siden har de ikke været ude i friheden sammen.

Tilbage i Rusland blev Navalnyj idømt flere lange fængselsstraffe. Den sidste dom fik han i august 2023, hvor han blev idømt 19 års fængsel for ekstremisme.

Julia Navalnaja kunne i begyndelsen besøge sin mand i fængslet, men siden mistede Navalnyj retten til at få besøg, og ifølge nyhedsbureauet AFP så parret sidst hinanden i februar 2022.

Derefter måtte de nøjes med at skrive breve til hinanden.

Det er uvist, om Navalnaja vil videreføre sin mands politiske arbejde fra sit hjemland eller udlandet. Men i sin videotale mandag skjulte hun i hvert fald ikke sin foragt for det russiske styre og Ruslands præsident.

Og hun har trods alt på nærmeste hold oplevet, hvilke konsekvenser det kan have at gå op imod det russiske lederskab.

- Vladimir Putin dræbte min mand. Ved at dræbe Aleksej dræbte Putin den ene halvdel af mig - halvdelen af mit hjerte og halvdelen af min sjæl.

- Men jeg har stadig den anden halvdel, og den fortæller mig, at jeg ikke har nogen ret til at give op, lød det mandag fra Julia Navalnaja.

/ritzau/

  • Russia Obit Navalny
    Aleksej Navalnyj ses her sammen med sin hustru, Julia Navalnaja, og parrets to børn, Daria og Zakhar, tilbage i 2019. (Arkivfoto). Foto: Andrew Lubimov/Ritzau Scanpix
  • FILES-GERMANY-RUSSIA-POLITICS-NAVALNY-OBIT
    Julia Navalnaja og Aleksej Navalnyj fløj sammen tilbage til Moskva fra Tyskland i januar 2021, da Navalnyj var kommet sig efter sin forgiftning. Det var sidste gang, de var sammen i friheden. (Arkivfoto). Foto: Kirill Kudryavtsev/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM