Opstand og politisk pres fik Burkina Faso tilbage på sporet, hvilket er besked til magthavere, siger professor
Magthavere i Afrika tager i høj grad ved lære af, at Burkina Faso igen får en overgangsregering, efter at landet blev kastet ud i politisk uro tidligere på ugen, da landets midlertidige styre blev kuppet.
Det siger Afrika-ekspert og professor emeritus fra Københavns Universitet Holger Bernt som følge af, at det kortlivede militærstyre nu er ovre.
- Det er i høj grad noget, der noteres og læres af i resten af Afrika, specielt i Vestafrika, hvor militæret kunne have interesser i den retning, siger han og fremhæver den folkelige opstand og det politiske pres som to væsentlige grunde til nyudviklingen.
- Folk har demonstreret og forlangt, at man gik tilbage til det civile overgangsstyre. Selvom nogen blev skudt ned, har det gjort indtryk.
- Det skyldes også politisk pres, at Benin og Senegal har taget det op med det samme og forhandlet med kuplederen, hvor de har forlangt, at man skulle gå tilbage til det civile styre, siger Holger Bernt, som siger, at Den Afrikanske Union står bag.
Afrikanske mæglere er kommet frem til en aftale med juntaleder general Gilbert Diendere. Samtalerne har haft som mål at stoppe de voldelige sammenstød mellem soldater og demonstranter og forsøge at redde præsidentvalget i oktober.
Det oplyser Benins præsident, Thomas Boni Yayi, som sammen med Senegals præsident, Macky Sall, har mæglet mellem parterne.
- Det ses som en stor markering rettet mod de præsidenter, som sidder i Afrika og har planer om at ændre forfatningen og sidde i mere end to perioder. Det vil folk ikke finde sig i, og Burkina Faso står som et symbol på den bevægelse, siger Holger Bernt.
Valget skulle finde sted 11. oktober for at markere en tilbagevenden til demokrati et år efter, at den tidligere veteranleder Blaise Compaore blev fjernet ved en folkelig opstand.
Derfor er der tale om et spirrende forår, mener Holger Bernt.
- Burkina Faso har været et symbol på nye vinde, og det nybrud så man for et år siden, hvor folk gik på gaden og tvang præsidenten til at gå af, siger han.
Dermed kan sagen få betydning ud over Burkina Fasos grænser, mener han.
Den danske regering har truet med at trække i bistanden, efter at mindst ti personer er omkommet under de uroligheder, som militærkuppet forårsagede.