Annonce
Udland

Putin: Homoseksuelle bliver ikke undertrykt i Rusland

Over 3000 mennesker demonstrerede mandag i Amsterdam mod Ruslands besøgende præsident, Vladimir Putin, fordi homoseksuelle bliver undertrykt og forfulgt i Rusland.

"Tag hjem, Putin" lød det taktfast fra farveklædte demonstranter, som havde taget opstilling uden for det sted, hvor den russiske leder spiste middag med sin vært, premierminister Mark Rutte.

Middagen markerede afslutningen på Putins besøg i Holland, som var det land, der som det første - i 2001 - legaliserede homoægteskaber.

Demonstranterne havde især fokus på et lovforslag i Moskva, som vil forbyde homoseksuel "propaganda" blandt mindreårige, men også mod almindelig udbredt forfølgelse af homoseksuelle i Rusland, hvor Putin nu er inde i sin tredje præsidentperiode.

- Der sker ingen undertrykkelse af seksuelle mindretal i Rusland, sagde Putin til journalister, da han var på vej ind til middagen med Rutte.

Det nye russiske lovforslag lægger op til, at den, der offentligt skilter med sin homoseksualitet, kan risikere bødestraf på op til 93.000 kroner, skriver nyhedsbureauet Itar-Tass.

Lovforslagets støtter siger, de vil beskytte børn imod at læse om eller komme i kontakt med homoseksuelle.

- Den uhæmmede homoseksuelle propaganda, man oplever, ligegyldigt hvor man ser hen, begrænser for alvor børnenes ret til frit at udvikle sig, siger formanden for parlamentets familieudvalg, Jelena Misulina.

Den nye lov bygger på en forordning, som byrådet i Skt. Petersborg og flere andre russiske regioner har vedtaget.

Loven træder i kraft, når den har været igennem anden- og tredjebehandling i dumaen.

Rusland har investeret stort i Rotterdams nye havn, som er et transitpunkt for meget russisk olie og gas. Mange russiske selskaber er også registreret i Holland, fordi det har meget favorable afgifts-og toldregler.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM