Annonce
Udland

Pyramider genåbnet efter uro i Egypten

Onsdag genåbnede pyramiderne i Giza for turistbesøg efter to ugers protester. Men området ligger øde hen.

En enkelt turistbus triller hen ad den støvede ørkensti og gør holdt et par hundrede meter fra Kheops-pyramiden og Sfinxen.

De omkring 20 asiatiske turister, der myldrer ud af bussen og begynder at fotografere, har nogle af verdens største turistattraktioner for sig selv denne morgen.

Pyramiderne, der ligger 12 kilometer fra Kairos centrum, genåbnede onsdag efter at have været lukket på grund af sikkerhedssituationen i den egyptiske hovedstad.

Her har demonstranter de seneste to uger protesteret mod præsident Hosni Mubaraks styre.

I kølvandet på demonstrationerne er fulgt uroligheder, der har kostet omkring 300 mennesker livet og fik turisterne til at flygte ud af landet.

Turistguiden Hamouda Abdollah er en af de lokale ansatte, der endnu ikke er blevet sendt hjem af sin arbejdsgiver. Onsdag fik han adgang til pyramiderne for første gang i 13 dage.

- Jeg har aldrig set stedet så øde før. Normalt kan man dårligt komme frem for turister, siger Abdollah, der har arbejdet som guide i fire år.

En anden af Kairos store turistmagneter, Det Egyptiske Museum, holder fortsat lukket. Museet ligger få hundrede meter fra Tahrir-pladsen, der på 16. døgn er belejret af demonstranter.

Hoteller over hele byen melder om et meget lille antal gæster, som først og fremmest er udenlandske pressefolk.

Årligt besøger millioner af turister Egypten. Omkring hver ottende egypter er ansat inden for turistsektoren, mens mange servicefag i høj grad afhænger af indtægter fra turister.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM