Både danske og internationale datalovgivninger er fra en digital stenalder, mener Rådet for Digital Sikkerhed.
EU træder i karakter og sender et klart budskab om, at hvis man skal gøre forretning inden for EU's grænser, så skal borgernes privatliv respekteres. Og det er et vigtigt slag for EU-borgernes retssikkerhed.
Det siger Rasmus Kærsgaard Theede, formand for Rådet for Digital Sikkerhed.
Tirsdag fastslog EU-Domstolen i en opsigtsvækkende dom, at EU's aftale med USA om udveksling af personlige data fra nettet er ugyldig.
Rasmus Kærsgaard Theede slår på tromme for, at man begynder at tage datasikkerhed mere alvorligt og bliver bedre til at opdatere digitale lovgivninger.
- Aftalen med USA har været utidssvarende. Udvikling går hurtigt i den digitale verden, og vi bliver nødt til at prioritere sikkerhed og digitalt privatliv højt, ved at sørge for at vores lovgivning følger med tiden, siger han.
Han nævner, at den danske persondatalov også trænger til en opdatering.
- Den er sidst opdateret i 2001. Der var vi i en digital stenalder i forhold til i dag, siger han.
EU og USA har tidligere kunnet udveksle data via den såkaldte "Safe Harbour"-aftale fra 2000.
- Meget tyder på at EU-borgere har været udsat for masseovervågning på trods af aftalens ordlyd.
- Det lader til, at når man har lagt sine data på Facebook og Google, så har NSA (den amerikanske efterretningstjeneste, red.) haft sin snabel i det, siger han.
Det er den østrigske jurist Maximillian Schrems, der har startet sagen i EU efter den amerikanske whistleblower Edward Snowdens afsløringer af omfattende overvågning udført af NSA.
Maximillian Schrems mener, at Snowdens afsløringer viser, at der ikke er nogen meningsfuld beskyttelse af hans egne og andre europæiske Facebook-brugeres personlysninger i USA.