Lækket rapport fra observatører i Hebron kaldes "den mest afslørende og skadelige" for Israel 20 år.
Israel begår systematiske overgreb i Hebron, hedder det i ny rapport.
Rapporten er udarbejdet af den internationale civile observationsstyrke TIPH. Styrken blev oprettet i 1994, da en israelsk bosætter dræbte 29 muslimer i Abraham-moskéen i Hebron.
Rapporten er blevet lækket af den israelske avis Haaretz som "den mest afslørende og skadelige interne rapport om Israels handlinger i byen i 20 år".
Det er meningen, at rapporten skal være fortrolig og kun skal uddeles til de to parter fra Hebronaftalen.
Israelske bosættere fordømmer offentliggørelsen af rapporten og advarer om, at det kan føre til, at observationsstyrken bliver smidt væk fra området.
Hebron, syd for Jerusalem, har i mange år været et brændpunkt på Vestbredden. I 1929 skete der en berygtet massakre på 70 jøder, som havde boet i området i århundreder.
Byen er gravplads for de bibelske patriarker og matriarker og en af de fire hellige byer i både jødedommen og islam.
Observatørstyrken har fra begyndelsen været ledet af nordmænd, hvoraf de fleste af dem har haft baggrund i norsk politi.
TIPH ledes i dag af politichef Einar H. Aas og omfatter 64 medlemmer fra Norge, Sverige, Italien, Schweiz og Tyrkiet, som også finansierer styrken.
Omkring 500 israelske bosættere har slået sig ned i byens centrum, som er hjem for omkring 220.000 palæstinensiske indbyggere.
Ifølge den næsten 100 sider lange rapport fra observatørerne udsættes palæstinensere i Hebron jævnligt for chikane og overgreb - både af bosættere og de israelske soldater, som beskytter bosætterne.
TIPH-observatørerne har gennem årene fået megen kritik fra alle parter.
Israel har anklaget dem for at være propalæstinensiske, mens palæstinenserne kalder dem pro-israelske og handlingslammede.
Rapporten, som opsummerer observatørernes indsats de seneste 20 år, blev færdiggjort allerede for et år siden, men indholdet har ikke været kendt før nu.
Rapporten bygger på over 40.000 "hændelser" eller "episoder". Den konkluderer, at palæstinensere i den israelsk kontrollerede del af byen udsættes for "systematisk diskriminering" og ofte nægtes både retten til fri bevægelse og religionsudøvelse.
Israel kritiseres også for at bryde folkeretten ved at forflytte dets egne civile til områder, som er besat.