Annonce
Udland

Republikansk profil ser tys-tys-sag som politisk angreb på Trump

Mike Johnson talte til pressen, inden retsmødet i New York gik i gang. Foto: Alex Kent/Ritzau Scanpix
Formanden for Repræsentanternes Hus mødte tirsdag op i New York, hvor sagen om tys-tys-penge fortsætter.

Donald Trump fik tirsdag selskab af én af de helt store profiler i Det Republikanske Parti, da formand for Repræsentanternes Hus Mike Johnson mødte op i New York inden dagens retsmøde i tys-tys-sagen.

Uden for retssalen sagde Mike Johnson, at sagen mod Donald Trump er politisk motiveret og er et udtryk for valgindblanding.

Det skriver Reuters.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mike Johnson mener, at det samme gælder for alle fire retssager, der er planlagt mod Donald Trump.

- Det er politisk motiverede retssager, og de er en skændsel. Det er valgindblanding, lød det fra Mike Johnson, som talte uden for retsbygningen.

Han sagde videre, at det er umuligt for dem, der ser objektivt på sagerne mod Trump, at benægte, at det amerikanske retssystem bliver brugt som et våben mod Donald Trump.

De øvrige sager mod Trump handler om henholdsvis forsøg på at omgøre resultatet af præsidentvalget i 2020 og om uforsigtig håndtering af klassificerede dokumenter fra Trumps tid i Det Hvide Hus.

Mike Johnson er ifølge Reuters det højest rangerende medlem af Det Republikanske Parti, der er mødt op sammen med Trump uden for retten i New York under tys-tys-sagen.

Inden for i retssalen skulle Mike Johnson dog ikke have taletid.

Her var det i stedet Donald Trumps tidligere advokat Michael Cohen, der skulle i vidneskranken og blandt andet fortælle om sit kendskab til udbetalingen af tys-tys-penge i form af 130.000 dollar til pornoskuespilleren Stormy Daniels op til præsidentvalget i 2016.

Donald Trump er tiltalt for at have manipuleret med regnskabsmateriale i forbindelse med udbetalingen af pengene, som angiveligt skulle få Stormy Daniels til at holde tæt om en tidligere affære med Trump.

Mandag vidnede Michael Cohen også. Her fortalte han, at det var ham, der sørgede for udbetalingen af pengene til Daniels. Og at han gjorde det, fordi Donald Trump bad ham om det.

Trump nægter sig skyldig.

/ritzau/

  • US-POLITICS-JUSTICE-COURT-TRUMP
    Mike Johnson talte til pressen, inden retsmødet i New York gik i gang. Foto: Alex Kent/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM