Annonce
Udland

Rød regering støtter Palæstinas FN-krav

Nyt politiske flertal i Danmark bakker om Palæstinas krav om FN-medlemskab, men satser på fælles EU holdning.

FN bør fuldt ud anerkende Palæstina som en selvstændig stat.

Sådan lyder det samstemmende fra de fire partier i den røde blok, som sidder på regeringsmagten i det nye folketing, efter at den palæstinensiske præsident Mahmoud Abbas fredag har stilet krav til FN om at blive anerkendt som selvstændig stat.

- Vi ønsker, at der bliver oprettet en palæstinensisk stat, så det bakker vi op om, siger SF's Holger K. Nielsen.

Han bakkes op af De Radikales Christian Friis Bach og Enhedslistens udenrigsordfører Christian Juhl samt Socialdemokraternes tidligere udenrigsminister Mogens Lykketoft.

I realiteten er det landene i FN's Sikkerhedsråd, der skal tage stilling til spørgsmålet, hvor USA har vetoret og er imod palæstinensernes ønske.

Derfor arbejdes der i stedet på en fælles nordisk og europæisk tekst, som støtter palæstinenserne, og som Mogens Lykketoft forventer ender med, at Palæstina får rettigheder i FN på linje med Vatikanets.

- Vi håber, at der kan udarbejdes en tekst, som bekræfter nødvendigheden af at oprette en levedygtig palæstinensisk stat inden for 1967-grænserne med Jerusalem som hovedstad, siger Mogens Lykketoft.

Han håber, at alle EU-lande og de nordiske lande kan støtte den endelige tekst, men ellers så mange europæiske lande som muligt. Enhedslisten ønsker dog ikke at vente på, at EU-landene når frem til et fælles standpunkt.

- Jeg håber, at Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre vil stå ved anerkendelsen af Palæstina, og komme med en klar melding nu, i stedet for at vente på en fælles EU position.

Det ønske afvises dog af Christian Friis Bach fra De Radikale.

- Det giver ikke mening at Danmark rejser flaget alene. Det skal ske igennem en fælles EU-løsning og det vil vi arbejde ihærdigt for, siger han.

Han ærgrer sig samtidig over den konfrontatoriske linje, som den palæstinensiske præsident lagde for dagen i sin tale i FN.

- Jeg havde håbet på en tale om fred og forsoning om at skabe en tostatsløsning baseret på dialog og samarbejde. Der synes jeg den var for barsk i retorikken, men det ændrer ikke på, at vi vil arbejde for at få anerkendt Palæstina, siger Christian Friis Bach.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Lægehus lukker

Regionspolitiker: Førsteprioritet er at finde en læge der vil overtage praksis

Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Sport

Stor interesse for Mark O.-stævne: - Fænomenalt

Indland

Kunstig intelligens kan hjælpe læger med at opdage brystkræft

Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Vejret

DMI skruer op: 30 grader på Lolland

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Lægehus lukker

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Annonce
Annonce
Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer