Annonce
Udland

Sarkozy giver Cameron skylden for EU-kaos

Briterne stillede uacceptable krav på EU-topmødet, siger fransk præsident, som afviser et EU i to hastigheder.

Det er en tydeligvis træt og usædvanligt afdæmpet Nicolas Sarkozy, som fredag morgen lidt over fem møder den internationale presse i Justus Lipsius-bygningen i Bruxelles.

Men kampgejsten fejler ikke noget hos den franske præsident umiddelbart efter, at EU's 27 stats- og regeringschefer har måttet opgive at nå frem til en bred aftale for alle medlemslande i forsøget på at redde den kriseramte euro.

- Jeg vil ikke undskylde for, at vi gør alt for at redde vores valuta, siger Sarkozy.

Han kan ikke forstå, at de lande, der nu går videre med at få skabt mere budgetdisciplin via en såkaldt mellemstatslig aftale, beskyldes for at splitte unionen ad.

Præsidenten minder om, at euromedlemskabet faktisk er nedfældet i EU-traktaterne. Men at det er Storbritannien, der har valgt at stå uden for eurozonen, og som nu forhindrer en aftale for samtlige 27 EU-lande.

- Så det er ikke os, der skaber et EU i to hastigheder, understreger Sarkozy.

Han forsikrer flere gange om, at det er helt i orden, at "vores britiske venner" har en undtagelse fra eurozonen.

Men Sarkozy lægger dog ikke skjul på, hvem der er skyld i, at der ikke kunne indgås en fælles aftale for alle.

Den britiske premierminister, David Cameron, stillede nemlig alt for vidtrækkende krav om at kunne holde Storbritannien fri af skrappere finansielle reguleringer. Det var der ingen, der kunne acceptere, siger præsidenten.

- I vores øjne ville det have undermineret meget af det, vi har gjort for at bekæmpe krisen. Faktisk er det jo netop den manglende regulering, der er skyld i store dele af krisen, siger Nicolas Sarkozy.

Den franske præsident glæder sig over, hvad der faktisk kunne opnås enighed om i løbet af de ni timer lange forhandlinger.

Han hæfter sig også ved, at det foreløbig kun er Storbritannien og Ungarn, der ikke vil tilslutte sig den nye mellemstatlige aftale. Andre lande, deriblandt Sverige og Tjekkiet, skal først konsultere deres parlamenter, før de tager stilling.

/ritzau/

Annonce
Udland

Skuespiller Donald Sutherland er død

Annonce
Annonce
112

Kørte 175 km/t i 90-zone

Lolland

Ingen kan forklare det: Dinosaur forsvundet på vej til Knuthenborg

Sport

Kontraktforlængelse - Sikkert kort bliver hos Bjørnene

Indland

Kronprins Christian er blevet student

112

Rasende 27-årig fik peberspray: Skabte kaos i toget

112

Natlig indbrudstyv stjal nøgler og bil - men politiet holdt øje

Sport

Nykøbing-dreng bliver cheftræner i Superligaklub

112

Roses af brandvæsnet efter brand:- Det var effektivt arbejde

Samfund

Aeah forstår det ikke: Nu skal broren flytte igen

Erhverv

Danish Crown fremrykker lukning af Ringsted-slagteri

Guldborgsund

Stemningsfuld sankthans

Vejret

Nu kommer sommervarmen - men senere på ugen vender vejret

112

Smadrede Ferrarier og Alfa Romeoer: Politiet søger vidner til ekstraordinært hærværk

Politik

Præsenterer ny alliance: Vil beskytte børn mod techgiganter

Guldborgsund

Lokale unge har stort skolefravær: Nu er der kommet bud på løsninger

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Minister aflyser planlagt besøg med kort varsel: Årsag ukendt

Nykøbing

"Dødsing" kommer til byen: Maveplask-konkurrence i Nykøbing

Indland

Advarer inden sankthans: Husk det nu

112

Har snydt erhvervsdrivende: Veksler falske penge

Guldborgsund

Er du is-elsker? Så er der gode nyheder på vej

Sport

Uden at spille - Frem Sakskøbing rykker ned i LF-serien

Sport

NFC henter forstærkning: Han er lillebror til Brøndby-stjerne