Annonce
Udland

Schäuble: Europa må begrænse flygtningestrømmen

Tyske myndigheder anslår, at der kan komme op mod 1,5 millioner asylansøgere til landet i år, skriver avis.

Europa bliver nødt til at dæmme op for det antal flygtninge og migranter, der kommer til kontinentet i år.

- Europa skal være klar til at tage mennesker ind, men vi kan ikke gøre det umulige, siger den tyske finansminister, Wolfgang Schäuble, i et interview med den tyske tv-kanal ZDF søndag.

- Vi må begrænse tilstrømningen til Europa, siger han og tilføjer, at det er en fælles europæisk opgave, og at Tyskland, EU-Kommissionen og andre arbejder på det.

- EU vil gøre det meget hurtigt, først og fremmest med Tyrkiet, siger Schäuble uden at uddybe oplysningen.

Frankfurter Allgemeine Sonntagszeitung skriver, at EU-Kommissionen og Tyrkiet er blevet enige om en plan, der indebærer øget patruljering på grænsen mellem Grækenland og Tyrkiet og oprettelse af nye flygtningelejre.

En EU-embedsmand, der er involveret i forhandlingerne med Tyrkiet, siger imidlertid, at avisens oplysninger ikke er i overensstemmelse med, hvad der i disse dage drøftes mellem Bruxelles og regeringen i Ankara.

Søndag viste tal fra EU's grænsesamarbejde Frontex, at omkring 630.000 mennesker hidtil er rejst illegalt ind i EU i år.

Langt de fleste kommer fra Syrien, Irak, Afghanistan og Eritrea. De rejser ind i Italien og Grækenland, og herfra tager de videre til andre europæiske lande.

Tyskland har allerede taget imod flere hundredtusinder og kæmper for at følge med strømmen af mennesker, der kommer til landet.

- Vi kan ikke løfte denne opgave på et nationalt niveau længere, siger Schäuble i interviewet med ZDF.

Tabloidavisen Bild skriver i en artikel mandag, at tyske myndigheder har opjusteret deres prognoser for, hvor mange flygtninge og indvandrere der vil komme til landet i år.

Hvor Tyskland hidtil har regnet med at tage imod et sted mellem 800.000 og en million mennesker, kan der nu komme helt op mod 1,5 millioner asylansøgere i år, skriver Bild med henvisning til et internt, hemmeligstemplet dokument.

- Migrationspresset vil stige yderligere. Vi forventer nu 7000-10.000 ulovlige krydsninger af grænsen hver dag i fjerde kvartal, lyder det ifølge Bild i rapporten.

Dertil kommer regler om familiesammenføring der betyder, at hver asylansøger kan bringe flere familiemedlemmer med sig til Tyskland, skriver Bild.

- Dette høje antal asylansøgere risikerer at blive en ekstrem belastning for delstaterne og kommunerne, advarer rapporten.

Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM