Annonce
Udland

Shinzo Abe er sikker vinder ved valg i Japan

Den japanske premierminister, Shinzo Abe, vandt en overbevisende sejr i søndagens valg til Overhuset i det japanske parlament.

Shinzo Abe er fra det Liberaldemokratiske Parti (LDP), og valgstedsmålingerne afslører, at han har vundet et stærkt flertal i parlamentet.

Det var halvdelen af de 242 pladser i Overhuset, der skulle besættes ved valget søndag, og LDP løb af med 65 ud af de 121 pladser.

For at opnå det nødvendige flertal skulle regeringen have 63 mandater i Overhuset, hvor den i forvejen sidder på 59 mandater, som ikke var på valg søndag.

Resultatet vil give Shinzo Abe markant friere hænder til at gennemføre sine økonomiske reformer, de såkaldte "Abenomics", der er en kombination af en ekstremt lempelig pengepolitik, flere offentlige investeringer og strukturelle reformer.

LDP vandt valget til underhuset i december sidste år sammen med sin juniorpartner, partiet Komeito. Komeito sikrede sig ved søndagens valg 11 pladser, mens landets største oppositionsparti blot fik 17, rapporterer Kyodo News.

Overhuset har hidtil været domineret af oppositionen, og valget var dermed den første landsdækkende test for Abe, siden han for anden gang blev Japans regeringschef for godt et halvt år siden.

Sejren til Shinzo Abes parti afslutter flere års politisk dødvande i Japan, og det er første gang siden 2006, at landet har en stabil regering.

- Vi ønsker at reagere på folks ønske om at føle økonomiske forbedringer.

- Jeg ønsker at skabe et positivt kredsløb med forbedring af beskæftigelsessituationen, øge lønningerne og skabe en stigning i virksomhedernes investeringer, sagde Shinzo Abe, da sejren næsten var i hus.

Iagttagere har ifølge nyhedsbureauet dpa på forhånd peget på, at det bliver interessant at se, om Abe virkelig gør alvor af sine løfter om at reformere landbrugs- og sundhedssektoren trods modstand fra lobbyorganisationer.

Premierministeren har i sin valgkamp lovet at genoprette verdens tredjestørste økonomi samt ændre Japans pacifistiske forfatning og styrke militæret for at kunne spille mere med musklerne over for ærkerivalerne Kina og Nordkorea.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM