Annonce
Udland

Skaberen af AK-47-riflen er død

Manden, som skabte et af verdens mest berømte og udbredte skydevåben, er død.

Det er Mikhail Kalasjnikov, som designede AK-47-riflen, der blev brugt i den gamle Østblok.

Det automatiske stormgevær blev indført i den sovjetiske hær i 1947.

Våbnet fremstilles stadig i forskellige udgaver, men så sent som mandag, dagen hvor skaberen af våbnet døde, skrev avisen Moscow Times, at selskabet Kalasjnikov Concern planlægger at udvikle en ny udgave.

Mikhail Kalasjnikov var selvlært våbensmed. Han var mekaniker og reparerede kampvogne i det gamle Sovjetunionen. Han viste sig at være endog meget fiks på fingrene.

Inden han begyndte på det, var han en del af en kampvognsbesætning under Anden Verdenskrig, men han blev såret af en granat.

Han har ifølge russiske medier fortalt, at hans tanker om, hvordan en riffel bør laves, kom til ham, mens han lå på hospitalet.

Tiden brugte han på at konstruere det simple, men robuste og meget pålidelige gastryksgevær AK-47 med en kadence på 600 skud i minuttet og et karakteristisk krumt magasin.

Våbnet gik snart sin sejrsgang rundt om i verden, hvor det anslås, at der nu findes mellem 50 og 70 millioner Kalasjnikov'er.

I opdaterede versioner såsom AKM, AK-74 og AKS-74 bruges våbnet i dag af 60 regulære militære styrker foruden af oprørs- og terrorgrupper.

Det sidste er ikke noget, som Kalasjnikov var glad for.

- Jeg er stolt af min opfindelse, men jeg er ked af, at den også bruges af terrorister. Og jeg ville da hellere have opfundet for eksempel en plæneklipper, sagde han engang under et besøg i Tyskland.

Nyhedsbureauet Itar-Tass skriver, at Kalasjnikov døde i regionen Udmurtia, hvor han har været indlagt på et hospital.

Han blev født den 10. november 1919, og da han fejrede sin sidste fødselsdag for godt en måned siden, bad han ifølge netavisen Voice of Russia om, at kun hans allernærmeste var med til fejringen.

Det gamle Sovjetunionen regnede Kalasjnikov for en national helt og som et symbol på landets militære sejre.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM