Annonce
Udland

Amerikansk fragtskib meldes ramt af missil ud for Yemens kyst

Også i december blev fragtskibe angrebet af Houthi-bevægelsen. Her ses bevæbnede mænd på en strand i Yemen, hvor skibet "Galaxy Leader", der på det tidspunkt var blevet indtaget af Houthierne, kan skimtes i horisonten. (Arkivfoto). Foto: Khaled Abdullah/Reuters
Et fragtskib er mandag ramt af et missil i Adenbugten. Houthi-bevægelsen har taget skylden for angrebet.

Et fragtskib er mandag blevet ramt af et missil i Adenbugten ud for den yemenitiske kystby Aden.

Det oplyser Den Britiske Organisation for Maritime Operationer (UKMTO).

Missilet ramte skibet fra oven.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge det britiske sikkerhedsfirma Ambrey er der tale om det amerikanskejede fragtskib "Gibraltar Eagle", der sejler under de amerikanske Marshalløers flag.

Det bekræfter USA's militær, som desuden oplyser, at det er Houthi-bevægelsen, der har affyret missilet.

Der skal være tale om et ballistisk missil.

Houthi-bevægelsen tager mandag aften skylden for angrebet, skriver nyhedsbureauet AFP. AFP henviser til en udtalelse fra talsperson Yahya Saree fra bevægelsens militære gren.

Han siger, at bevægelsen har udført en "militæroperation", der ramte et amerikansk skib, og at "et vist antal passende maritime missiler" blev anvendt ved angrebet.

Sikkerhedsfirmaet Ambrey oplyser, at der opstod en brand på skibet som følge af angrebet. Der er dog ingen meldinger om tilskadekomne, og skibet holdt sig efterfølgende oven vande.

Rederiet Eagle Bulk Shipping, der ejer skibet, bekræfter i en udtalelse, at alle ombordværende er uskadte. Der er sket begrænset skade på lastrummet, og skibet var mandag eftermiddag på vej væk fra området.

Skibet befandt sig cirka 160 kilometer fra Yemens kyst, da det blev angrebet.

En lang række skibe i farvandene omkring Yemen - Det Røde Hav og Adenbugten - er siden november blevet ramt af angreb udført af Houthi-bevægelsen, som holder til i Yemen.

Houthi-bevægelsen er allieret med Iran og den militante palæstinensiske bevægelse Hamas i Gaza.

Angrebene på skibstrafikken i Det Røde Hav er ifølge Houthi-bevægelsen hovedsageligt sket som modsvar på Israels krig mod Hamas.

Som følge af angrebene har en koalition med USA i spidsen i januar angrebet flere Houthi-relaterede mål i Yemen.

Det er sikkerhedsfirmaet Ambreys vurdering, at mandagens angreb er sket som følge af den udenlandske militære offensiv mod Houthi-bevægelsen.

Risikoen for angreb i Det Røde Hav har fået mange rederier til at omlægge deres ruter.

I stedet for at sejle via Suezkanalen og Det Røde Hav for at komme fra Europa til Asien tager skibene den meget længere tur syd om Afrika.

/ritzau/Reuters

  • FILE PHOTO: Armed men stand on the beach as the Galaxy Leader commercial ship, seized by Yemen''s Houthis last month, is anchored off the coast of al-Salif
    Også i december blev fragtskibe angrebet af Houthi-bevægelsen. Her ses bevæbnede mænd på en strand i Yemen, hvor skibet "Galaxy Leader", der på det tidspunkt var blevet indtaget af Houthierne, kan skimtes i horisonten. (Arkivfoto). Foto: Khaled Abdullah/Reuters
Annonce
Brand i Nykøbing Hallerne
112

Hal-brand i Nykøbing: Nu er mysteriet løst

Udland

Nu er det afgjort: Her er Natos næste generalsekretær

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Helt unik ejendom til salg: Nu kan den blive din

Brand i Nykøbing Hallerne
112

Hal-brand i Nykøbing: Nu er mysteriet løst

Lolland

Lukker efter akut behov: Sikkerheden skal være i orden

Lokal nyt

TV 2 gir lov til alle: Nu kan der være fodboldbrag på alle barer

Guldborgsund

Hun gik ind i kampen for at redde zoo - men Camilla jubler ikke over redning

Sport

Kaptajnen bliver på broen mindst et år mere

112

10-årig hjalp kraftigt blødende mand: - Han er en hverdagshelt

EM i fodbold

Vildt mange skal til Tyskland: Nu tager Scandlines konsekvensen

Sport

Stor interesse for Mark O.-stævne: - Fænomenalt

Kultur

Hjerteproblemer holder Lisbet Dahl ude af Tivolirevyen

Vejret

DMI skruer op: 30 grader på Lolland

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Lægehus lukker

Regionspolitiker: Førsteprioritet er at finde en læge der vil overtage praksis

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Nu er det afgjort: Her er Natos næste generalsekretær

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Indland

Kunstig intelligens kan hjælpe læger med at opdage brystkræft

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya