Annonce
Udland

Skovbrande i Sverige spreder sig - kraftværker beskyttes

Et luftfoto fra onsdag viser røgen over skovene i Ljusdal, hvor danske brandmænd deltager i kampen for at holde flammerne væk fra to kraftværker. Foto: TT News Agency/Reuters

Svensk slukningspersonale kæmper fredag morgen for at beskytte to kraftværker fra skovbrandes flammer.

Fredag morgen er antallet af brande i svenske skove og marker vokset, så SOS Alarm, der driver det svenske 112, har registreret 52 "brande i åbent terræn".

Det skriver det svenske nyhedsbureau TT fredag morgen omkring klokken ni.

Omkring klokken to natten til fredag opgjorde SOS Alarm antallet til 45.

Et kort fra SOS Alarm viser, at brandene er spredt over det meste af landet, og mange af dem er fortsat ude af kontrol.

På sin hjemmeside skriver tv-stationen SVT, at skovbrandene har kostet skovejere over 400 millioner danske kroner.

- Der er ingenting, man kan gøre. Man bliver deprimeret, siger 72-årige Björn Brink, der har set på, mens dele af hans skov er gået op i røg, til SVT.

Han forklarer, at han har haft ejerskabet af skovarealet i baghånden som pensionsopsparing.

Björn Brink kommer fra kommunen Ljusdal, hvor slukningspersonale fredag morgen fokuserer kræfterne på at holde flammerne fra to kraftværker.

Ifølge TT oplyser Ljusdal Kommune, at fly fredag morgen vil fokusere deres vandbomber omkring vandkraftværkerne Öjeforsen og Laforsen.

Det er her 27 danske brandmænd deltager i kampen for at få slukket branden. Ifølge TT er det også et af de områder, hvor flammerne spreder sig med størst fart.

Ilden i skovene i Ljusdal har fredag bredt sig videre til naboområdet. Flere brandfolk flyttes til området fredag, skriver TT.

Ud over de danske brandfolk bruges to italienske fly til brandslukning, mens franske fly ventes at slutte sig til kampen fredag.

I andre dele af Sverige ankommer to helikoptere fra Tyskland og en fra Litauen fredag.

Det svenske beredskab i de forskellige kommuner har i flere uger arbejdet med de mange skovbrande. Opgaven er vokset til en sådan størrelse, at Sverige har anmodet EU om hjælp.

Ifølge chefen for Sveriges civile beredskab, Dan Eliasson, kommer slukningsarbejdet til at tage flere uger.

Martin Vendelbo, der leder de danske brandmænd i Ljusdal, oplyser, at det er planen, at de danske brandmænd skal være i Sverige i tre døgn. Men der er allerede snak om at forlænge opholdet, fortæller han.

  • An aerial view of the wildfire outside Ljusdal
    Et luftfoto fra onsdag viser røgen over skovene i Ljusdal, hvor danske brandmænd deltager i kampen for at holde flammerne væk fra to kraftværker. Foto: TT News Agency/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM