Annonce
Udland

Søvndal: Omverdenen holder øje med Tyrkiet

Foto: Marco Longari /Scanpix

De seneste 13 dage har urolighederne i Tyrkiet vokset sig stadig større. I takt med at den tyrkiske premierminister, Recep Tayyip Erdogan, har skruet op for blusset i kampen mod den vrede folkemængde, har flere mennesker sluttet sig til demonstranterne.

Og ifølge udenrigsminister Villy Søvndal (SF) er det vigtigt, at det internationale samfund lægger politisk pres på regeringen i Nato-landet, der også bejler til at blive medlem af EU.

- Det afgørende er, at landene ytrer sig. USA og EU har ytret sig, og jeg har ytret mig tidligt i denne proces. Så jeg tror godt, at tyrkerne ved, at omverdenen holder øje med, hvad der sker i Tyrkiet på godt og ondt, siger Villy Søvndal til Ritzau og fortsætter:

- Jeg tror, det er vigtigt, at alle parter er villige til at søge dialogen. Jeg håber, mødet mellem Erdogan og demonstranterne bliver gennemført, så man får nedskaleret konfrontationen, der har fundet sted de seneste knap to uger.

Erdogan har tidligere talt om at mødes med repræsentanter for de demonstrerende onsdag. Det møde må dog anses for tvivlsomt, efter at Erdogan tirsdag meddelte, at han og myndighederne fra nu af vil udvise nultolerance over for demonstranterne.

Også andre europæiske udenrigsministre - heriblandt den tyske Guido Westerwelle - opfordrer de stridende parter til konstruktiv dialog for at stoppe volden og de tyrkiske myndigheders skærpede magtanvendelse.

- Den tyrkiske regering har med sin hidtidige reaktion på protesterne sendt det helt forkerte signal til sit eget land og til Europa, siger Guido Westerwelle i en pressemeddelelse.

Den danske udenrigsminister slår fast, at den tyrkiske befolknings ret til at ytre sig skal holdes i hævd.

- Det er en del af demokratiet, at der er forsamlingsfrihed og ytringsfrihed. Folk må give udtryk for deres holdning, og det synes jeg, vi skal opfordre Tyrkiet til at turde at anerkende. Det vil vi gøre fra dansk side, siger Villy Søvndal.

Selv om tyrkisk politi for alvor har taget de skrappe metoder i brug, pointerer udenrigsministeren nødvendigheden af, at man danner sig et nuanceret billede af Tyrkiet, hvor den nuværende regering har gjort flere gode ting for mange tyrkere.

/ritzau/

  • Foto: Marco Longari /Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Sport

Stor interesse for Mark O.-stævne: - Fænomenalt

Indland

Kunstig intelligens kan hjælpe læger med at opdage brystkræft

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Vejret

DMI skruer op: 30 grader på Lolland

Lægehus lukker

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Annonce
Annonce
Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer