Annonce
Udland

Store kursfald ødelægger julestemningen på Wall Street

Federal Reserve og dens chef, Jerome Powell (foto), agerer uafhængigt af Det Hvide Hus, men det forhindrer ikke præsident Donald Trump i at udtrykke utilfredshed med bankens rentepolitik, som han mener er skadelig for USA's økonomi. Mandag beskriver han i et tweet banken som "en kraftfuld golfspiller" uden følelse med spillet. Foto: Jim Watson/Ritzau Scanpix

December har kurs mod at blive en historisk dårlig måned for de amerikanske aktiemarkeder.

De amerikanske aktiemarkeder går på juleferie med store kursfald.

Mandag faldt Dow Jones-indekset med 2,9 procent, mens det bredere S & P 500 lukkede i minus 2,7 procent.

Tirsdag har nervøsiteten fået fat i det store japanske aktiemarked. Da børsen i Tokyo lukkede, var det med et fald i det toneangivende Nikkei-indeks på over fem procent. Markedet i Japan var lukket mandag.

USA's finansminister, Steven Mnuchin, forsøgte søndag ellers at berolige investorerne.

I telefonopkald til topcheferne for de seks største banker i USA fik han bekræftet, at bankerne har "god likviditet". Senere udtalte han, at USA går gennem en periode med "stærk økonomisk vækst" og med "solid aktivitet fra forbrugere og erhvervsliv".

Men forsikringerne fra Mnuchin prellede af som vand på en julegås.

Mandagens kursfald udløste ifølge tv-stationen CNBC således det største værditab Wall Street nogensinde har oplevet på en juleaftensdag.

- Der er simpelthen ingen købere derude. Ingen er villige til at gå ind og tage det standpunkt, at nu er bunden nået, siger porteføljechef Nate Thooft fra Manulife Asset Management til nyhedsbureauet AFP.

December 2018 står efterhånden som en rædselsmåned for de amerikanske aktiemarkeder.

Alene i sidste uge faldt det toneangivende Dow Jones-indeks med cirka syv procent. Det er det største fald i løbet af fem handelsdage siden finanskrisen i 2008.

S & P-indekset er med mandagens minus nu faldet over 20 procent fra topnoteringen.

Flere faktorer spiller ind. Investorerne frygter en opbremsning i den økonomiske vækst både i USA og resten af verden. Der er også bekymring for, at USA kan havne i en ny finanskrise. Desuden skaber den amerikanske forbundsbanks nervøsitet med sin pengepolitik.

Banken satte onsdag renten op og indikerede i den forbindelse yderligere to forhøjelser i løbet af 2019. Og det ramte aktiekurserne, fordi den generelle forventning på finansmarkederne kun er en enkelt forhøjelse næste år.

Den fastlåste situationen i Kongressen om USA's finanslov er heller ikke med til at løfte stemningen, som også er ramt af rygter om, at præsident Donald Trump ønsker at fjerne centralbankchef Jerome Powell.

Finansminister Steven Mnuchin har afvist rygtet, men Trump har flere gange udtrykt utilfredshed med forbundsbankens renteforhøjelser.

- Hvis Trump forsøger at fjerne Powell, kan det udløse et kaos i markedet, som får dagens situation til at se tam ud, skriver Oxford Economics ifølge AFP.

Trump skærpede mandag sin kritik af forbundsbanken i et tweet.

- Vores økonomi har kun ét problem, og det er forbundsbanken, skriver han.

  • FILES-US-ECONOMY-POLITICS-BANK-RATE-TRUMP
    Federal Reserve og dens chef, Jerome Powell (foto), agerer uafhængigt af Det Hvide Hus, men det forhindrer ikke præsident Donald Trump i at udtrykke utilfredshed med bankens rentepolitik, som han mener er skadelig for USA's økonomi. Mandag beskriver han i et tweet banken som "en kraftfuld golfspiller" uden følelse med spillet. Foto: Jim Watson/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM