Stortinget siger nej til halvautomatiske våben efter Utøya

Stortinget støtter den norske regerings ønske om at forbyde halvautomatiske våben, som i udgangspunktet er udviklet til politi og militær.

Forslaget er resultat af et kommissionsarbejde, som blev sat i gang af den daværende regering efter Anders Behring Breiviks massakre 22. juli 2011 på Utøya og i hovedstaden.

- Massakren 22. juli blev udført med et halvautomatisk våben. Det er nødvendigt, at vi slipper af med disse våben, siger partiet Høyres retsordfører, Peter Frølich.

Den norske regering nedsatte efter Breiviks drab på 77 mennesker en uafhængig kommission, der skulle undersøge, hvad der faktisk skete den skæbnesvangre sommerdag på den politiske ungdomslejr og i Oslo.

Kommissionen skulle komme med anbefalinger på baggrund af undersøgelsen.

Arbejdet blev ledet af advokat Alexandra Bech Gjørv, som også har lagt navn til kommissionen.

- Dette er det sidste punkt på Gjørv-kommissionens liste, som nu gennemføres. At have adgang til ekstremt kraftige og dødbringende, halvautomatiske våben bør ikke være lovligt i Norge, siger Frølich.

Frølich understreger, at der i indstillingen fra retsudvalget vil blive nævnt begrænsede undtagelser for forbuddet gældende for sportsskytter.

- Det er også vigtigt at understrege, at det fortsat vil være fuldt ud muligt at være jæger i Norge. Vi har lyttet til indvendinger fra Norges jæger- og fiskeriforbund, siger retsordføreren fra Høyre.

Han nævner, at der lægges op til, at man som jæger kan have otte og ikke blot seks våben.

Regeringen havde foreslået, at seks våben skulle være grænsen.

Der kommer ikke til at ske dramatiske ændringer for jægerne, har kommunikationskonsulent Håvard Skjerstad Andersen i det norske jæger- og fiskeforbund (NJFF) tidligere sagt.

Lovforslaget er hovedsageligt en tydeliggørelse af gældende ret, og samtidig har man ifølge forbundet implementeret EU's reviderede våbendirektiv.