Terroristen Anders Behring Breiviks navn var kendt af den norske sikkerhedstjeneste måneder før angrebene i Oslo og på Utøya, og han kunne have været stoppet.
Advarselstegnene var der, men myndighederne stirrede sig blinde i en søgen efter terrorister med baggrund i islamistiske bevægelser, mener Wilhelm Agrell, der er professor i efterretningsanalyse ved Lunds Universitet i Sverige.
Mandag fremlagde Agrell en rapport, hvori han præsenterer sin analyse af trusler og advarsler i forbindelse med angrebene i Norge den 22. juli 2011, der kostede 77 mennesker livet.
I rapporten advarer han om manglende åbenhed og siger, at den svenske efterretningstjeneste, Säpo, nemt kan komme til at begå samme fejl, skriver den svenske avis Dagens Nyheter.
- Breiviks attentatforberedelser havde et relativt stort potentiale for advarsel. Problemet var, at norske myndigheder og samfundets mulighed for at opdage dem var så små, siger Agrell til avisen.
Oplysninger om Breiviks private indkøb og hans forsendelser af kemikalier, der kunne bruges til at fremstille bomber, blev registreret af sikkerhedstjenesten, men det tog næsten fem måneder, før myndighederne undersøgte dataene.
Breiviks navn blev også sendt til efterretningstjenesten i Norge af en ansat i toldvæsnet, som på eget initiativ havde kortlagt importen af enkelte specifikke kemikalier, som kunne bruges til at fremstille bomber. Breivik var en af flere, som købte kemikalier.
Samtidig reagerede en ansat i postvæsnet på, at antallet af forsendelser fra Polen, som han mistænkte kunne indeholde kemikalier, var steget. Breivik havde købt flere af bombeingredienserne fra netop Polen.
Den norske efterretningstjeneste siger dog, at det ikke betød noget, at det tog så lang tid, før oplysningerne blev undersøgt. De havde uanset hvad ikke forstået, hvad Breivik var ude på eller havde kunnet stoppe ham, skriver Dagens Nyheter.
Anders Breivik blev sidste år idømt 21 års forvaring. Hvert femte år skal det vurderes, om forvaringen skal forlænges.
/ritzau/
