Annonce
Udland

Syrien bomber bevidst civile og hospitaler

Det syriske luftforsvar gennemfører målrettede angreb mod civile ifølge menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch (HRW).

HRW har besøgt 50 steder i det nordvestlige Syrien, hvor der har været gennemført 59 ulovlige angreb mod civile.

Tusindvis af mennesker menes at være blevet dræbt under de målrettede og tilfældige angreb, skriver BBC.

I rapporten "Death from the Skies" skriver HRW, at det syriske forsvar siden juli 2012 har gennemført luftangreb mod "byer, landsbyer og kvarterer, der kontrolleres af oppositionsstyrker".

Organisationen har besøgt Aleppo, Idlib og Latakia og talt med lokale, der har været vidner til angrebene. De udsendte for HRW har også selv oplevet nogle af angrebene. Rapporten fremlægger også nye beviser for brug af klyngevåben.

- Disse luftangreb terroriserer hele den nordlige del af landet, siger organisationens norske medarbejder Ole Solvang til nyhedsbureauet NTB.

Solvang, der har været med til at forfatte rapporten, befinder sig i øjeblikket tæt ved grænsen mellem Syrien og Tyrkiet.

To hospitaler i regionen har været udsat for syv luftangreb, fortæller han.

HRW kritiserer nok en gang Rusland og Kina for at blokere forsøg i FN på at lægge pres på Syriens leder, præsident Bashar al-Assad.

Mellem oktober 2011 og juli 2012 nedlagde Rusland og Kina tre gange veto mod FN-resolutioner om at fordømme den syriske regering.

Og tiltag fra FN er meget påkrævet, mener HRW, og nævner målrettede sanktioner, våbenembargo og inddragelse af Den Internationale Straffedomstol (ICC).

Borgerkrigen i Syrien var det vigtigste punkt på dagsordenen, da udenrigsministre fra G8-landene onsdag aften mødtes i London. Men der var ingen tegn på nye tiltag efter sammenkomsten.

Op til mødet, der foregik over en middag, havde Storbritanniens udenrigsminister, William Hague, en samtale med flere af lederne fra den syriske opposition, blandt disse Ghassan Hitto, der for nylig blev udnævnt som leder af en oppositionel eksilregering.

Oppositionslederne vil være tilgængelige for udenrigsministrene under G8-mødet, der fortsætter torsdag. USA's John Kerry og Frankrigs Laurent Fabius vil angiveligt benytte sig af muligheden ifølge BBC.

Derimod ventes Ruslands udenrigsminister, Sergei Lavrov, ikke at ville benytte sig af tilbuddet.

/ritzau/NTB

Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM