Annonce
Udland

Syrien vil deltage i fredskonference

Syriens regering meddeler, at den vil deltage i Genève II-fredskonferencen, der efter planen skal finde sted i januar, og som har til formål at få afsluttet borgerkrigen i landet.

Men den syriske regering understreger, at den vil modsætte sig Vestens krav om, at præsident Bashar al-Assad går af, skriver nyhedsbureauet Sana.

- Kolonimagternes æra er forbi, skriver Sana med henvisning til kilder i Udenrigsministeriet i Damaskus.

- Den syriske delegation tager ikke til Genève for at afgive magt, hedder det videre i de statslige medier.

Syriens regering siger, at "dens prioritet er at få elimineret terrorisme."

Det er planen, at den syriske regering og landets opposition skal mødes til de første fredsforhandlinger i den mere end to år lange borgerkrig den 22. januar i den schweiziske by.

Verdensorganisationens generalsekretær, Ban Ki-moon, kalder konferencen for en "håbets mission" med det mål at opnå fred i Syrien.

Ban Ki-moon understreger over for begge parter, at målet for konferencen er at udarbejde en deklaration med henblik på at indsætte en overgangsregering efter den tre år lange konflikt, der har kostet mindst 120.000 mennesker livet og gjort millioner til flygtninge eller internt fordrevne.

Udsigten til fredsforhandlinger har ikke lagt en dæmper på kampene i Syrien. Tværtimod synes kampene at tage til ved de vigtigste fronter øst og nord for Damaskus. En bilbombe i hovedstaden dræbte tirsdag mindst 15 mennesker.

Lederen af Den Frie Syriske Hær (FSA) siger, at de oprørsstyrker, der er loyale over for ham, ikke vil deltage i de planlagte fredsforhandlinger. De vil i stedet fortsætte deres kamp for at få fjernet Assad, mens forhandlingerne foregår.

Udtalelserne fra general Salim Idriss understreger, hvor store udfordringer de internationale mæglere står over for i den syriske konflikt.

FSA er en paraplyorganisation for en række moderate oprørsgrupper, men gruppen har ifølge mange iagttagere mistet meget indflydelse til islamister.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Vejret

DMI skruer op: 30 grader på Lolland

Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Lægehus lukker

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Annonce
Annonce
Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale