Annonce
Udland

Talibanoffer holder FN-tale på sin 16-års fødselsdag

Teenagepigen Malala Yousafzai, der blev skudt i hovedet af Talibanoprørere sidste år, vil holde sin første officielle tale på sin 16-års fødselsdag.

Den verdenskendte pakistaner skal tale i FN's hovedkvarter i New York 12. juli, fortæller Gordon Brown, som er tidligere premierminister i Storbritannien og nu særlig FN-udsending for uddannelse.

Malala har i flere år kæmpet for pakistanske pigers ret til at gå i skole. Hun blev skudt i hovedet af militante oprørere, da hun var passager i en skolebus i Swat-dalen i det nordvestlige Pakistan i oktober.

Kuglen strejfede hjernen og gik gennem pigens hoved og hals, inden den endte i hendes venstre skulder. Hun blev fløjet til Storbritannien, hvor hun gennemgik en operation, og i sidste måned vendte hun tilbage til skolen i Birmingham.

- Malala er en sand inspiration og leder for kvinders uddannelse rundt i verden, siger Gordon Brown.

Malala blev internationalt kendt i 2009 med en blog på BBC, hvor hun beskrev sit liv i Swat-dalen, som dengang blev kontrolleret af Taliban, der brændte pigeskoler ned og begik overgreb mod befolkningen.

Hun modtog i 2011 Pakistans første nationale fredspris og blev desuden nomineret til den internationale børnefredspris af organisationen Kids Rights Foundation.

Det koldblodige forsøg på at dræbe teenageren har rystet hele verden, og Malala har under sit ophold på hospitalet i Birmingham modtaget tusindvis af opmuntrende beskeder og hilsner.

Teenagepigen er blevet et globalt symbol på kampen for kvinders ret til uddannelse, og hun er i år blevet nomineret til Nobels fredspris.

Malala er blevet nomineret af norske, franske og canadiske parlamentsmedlemmer, og hun betragtes af nogle eksperter som en favorit til den prestigefyldte hæder.

Omkring 4000 mennesker ventes at være til stede, når Malala går på talerstolen i FN på sin fødselsdag.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Vejret

DMI skruer op: 30 grader på Lolland

Indland

Kunstig intelligens kan hjælpe læger med at opdage brystkræft

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Lægehus lukker

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Annonce
Annonce
Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer