Annonce
Udland

Thatchers tilhængere er vrede over hekse-sang på BBC

BBC er kommet under pres for at forbyde sangen "Ding-Dong! The Witch is dead" fra filmen Troldmanden fra Oz.

Sangen er hastigt ved at toppe den britiske hitliste kun få dage før, tidligere premierminister Margaret Thatcher skal bisættes.

Og det er hende, det handler om - "heksen er død".

Det er modstandere af den konservative jernlady, som på internettet har ført kampagne for sangen fra den højt skattede film Troldmanden fra Oz med Judy Garland i hovedrollen.

Formålet har været at drive den langt op på hitlisten, så den bliver spillet meget på BBC radio inden bisættelsen.

BBC har ikke villet kommentere, om det vil spille sangen, når ugens hitliste præsenteres søndag.

John Whittingdale, der er konservativ parlamentariker og formand for parlamentets kulturudvalg, mener ikke, at sangen må spilles.

- Dette er et forsøg på at manipulere hitlisten fra folk, som forsøger at få en politisk pointe ud af det, siger han til avisen Daily Mail.

- De fleste mennesker finder det fornærmende og særdeles ufølsomt, og af den grund vil det være bedre, hvis BBC ikke spiller den, mener han.

Selskabet bag den ugentlige hitliste, The Official Charts Company, siger, at "Ding-Dong! The Witch is dead" lige nu - fredag - ligger nummer tre på listen.

Daily Mail og den anden konservative avis Daily Telegraph har ført an i kravet om at få sangen forbudt på BBC.

Det er "en fornærmelse over for Maggie", mener Daily Mail.

Daily Telegraph skriver, at BBC's chef, Tony Hall, ikke vil skrotte sangen, og han skal have fortalt sine medarbejdere, at det er en "redaktionel beslutning".

Affæren understreger, at Thatcher langtfra var elsket af alle.

Som premierminister fra 1979 til 1990 introducerede hun ærkeliberale reformer, der ifølge hendes modstandere sendte store dele af befolkningen ud i fattigdom og arbejdsløshed, mens rige blev meget rige.

De konservative fremhæver, at hun var medvirkende til kommunismens kollaps i Østeuropa og Sovjetunionen.

Kritikerne siger, at hun var med til at holde apartheidregimet i Sydafrika ved magten, og at hun foragtede Nelson Mandela.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM