Annonce
Udland

Ti er såret i voldsepisode i bus i Tyskland

Den fyldte bus, hvor en mand ifølge øjenvidner stak flere passagerer med en kniv, var på vej mod Travemünde, hvor der i denne uge er byfest. Ti er såret og bragt på sygehuset, oplyser politiet og tilføjer, at der ikke er noget, der tyder på, at der er tale om terror. Foto: AFP

Ifølge øjenvidner trak en mand en kniv frem og begyndte at angribe andre passagerer i en fyldt bus i Lübeck.

Ti mennesker er fredag eftermiddag såret i en voldsepisode i en bus i byen Lübeck i det nordlige Tyskland.

Ifølge regionalavisen Lübecker Nachrichten stak en mand flere mennesker med en kniv.

Politiet i Slesvig-Holsten oplyser på Twitter, at der er ti sårede, men ingen dødsofre. De er sårede er bragt til behandling på et sygehus.

Den formodede gerningsmand er pågrebet af politiet, der rykkede ud i stort tal. Det drejer sig om en 34-årig tysk statsborger, som er bosiddende i Lübeck, skriver politiet.

Der er ikke umiddelbart tegn på, at manden er radikaliseret og derfor på nuværende tidspunkt heller ikke noget, der peger i retning af et terrorangreb, tilføjer ordensmagten.

Et øjenvidne oplyser til Lübecker Nachrichten, at bussen var fuld af passagerer, da gerningsmanden pludselig trak et våben op af en taske og begyndte at angribe andre passagerer.

Et andet øjenvidne beskriver over for avisen våbnet som en køkkenkniv.

- Et af ofrene havde netop tilbudt sin plads til en ældre dame, da gerningsmanden stak ham i brystet. Det var et blodbad, fortæller et øjenvidne.

Buschaufføren stoppede omgående bussen og åbnede dørene, så de øvrige passagerer kunne flygte, siger det ene af øjenvidnerne til Lübecker Nachrichten.

Chaufføren er også selv blandt de sårede.

Tilfældigvis var en af politiets patruljevogne i nærheden og bemærkede episoden, hvorpå gerningsmanden blev anholdt, fortæller øjenvidnet.

Politiets bombeeksperter har undersøgt den anholdte mands rygsæk efter at have fået meldinger om, at der kom røg ud af den. I rygsækken fandt politiet en form for brandbart materiale, men ingen sprængstoffer, lyder det i en meddelelse.

Angrebet fandt sted i bydelen Kücknitz i Lübeck. Dele af kvarteret var afspærret i et par timer efter angrebet.

Politiet oplyser ikke umiddelbart noget om hverken motivet eller gerningsmandens fulde identitet. Politiet vil dermed ikke bekræfte den regionale avis' oplysninger om, at der er tale om en iranskfødt tysker.

Tyskland har i de seneste par år oplevet en række angreb, hvoraf det blodigste var rettet mod et julemarked i Berlin i december 2016.

Her blev 12 mennesker dræbt, da en tunesisk asylansøger pløjede en lastbil ind i en menneskemængde.

  • GERMANY-CRIME-ASSAULT-BUS
    Den fyldte bus, hvor en mand ifølge øjenvidner stak flere passagerer med en kniv, var på vej mod Travemünde, hvor der i denne uge er byfest. Ti er såret og bragt på sygehuset, oplyser politiet og tilføjer, at der ikke er noget, der tyder på, at der er tale om terror. Foto: AFP
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM