Annonce
Udland

To bombeangreb mod brydeklub i Kabul dræber mindst 20

Den 28-årige journalist Samim Faramarz fra Tolo News rapporterede fra stedet, kort tid før han selv blev dræbt af den anden bombe, der gik af. Foto: Kathy Whitehead/Ritzau Scanpix

Et dobbeltangreb mod en brydeklub i den afghanske hovedstad har dræbt civile, journalister og soldater.

Mindst 20 mennesker er blevet dræbt og 70 andre såret i et dobbeltangreb mod en brydeklub i den afghanske hovedstad, Kabul, onsdag.

Blandt de dræbte er civile, medlemmer af landets sikkerhedsstyrker og to journalister fra den afghanske tv-kanal Tolo News.

Det oplyser en talsmand for Afghanistans indenrigsministerium.

Angrebet begyndte, da en selvmordsbomber sprængte sig selv i luften inde i selve sportshallen.

En time senere, da stedet vrimlede med journalister og politibetjente, eksploderede en bil fyldt med sprængstoffer uden for klubben, der ligger i et shiamuslimsk kvarter.

Den militante gruppe Islamisk Stat (IS) har taget skylden for det tilsyneladende koordinerede angreb. Imens afviser Taliban enhver involvering i angrebet i en WhatsApp-besked til journalister.

IS udfører ofte angreb mod Afghanistans shiamuslimske samfund.

Den afghanske præsident, Ashraf Ghani, fordømmer angrebet.

- Et angreb på civile og mediearbejdere i landet er et angreb på ytringsfriheden og en forbrydelse mod menneskeheden, udtaler han i en erklæring.

Direktøren for Maiwand Wrestling Klub, Pahlawan Shir, fortæller, at han befandt sig uden for, da den første bombe gik af.

- Mange af de dræbte er brydere, siger han.

Chefredaktøren for tv-kanalen Tolo News, Lotfullah Najafizada, fortæller, at de to dræbte medarbejdere er den 28-årige journalist Samim Faramarz og den 23-årige kameramand Ramiz Ahmadi.

- De to var engageret i landets fremtid, og de havde store drømme for deres egen fremtid, siger hun.

På sociale medier fortæller brugere, som siger, at de var vidner til angrebet, at selvmordsbomberen først dræbte klubbens sikkerhedsvagter. Derefter gik han ind i lokalerne og sprængte sig selv i luften blandt et stort antal idrætsudøvere.

Det sidste store angreb mod shiamuslimer i Kabul var den 15. august. Her sprængte en selvmordsbomber sig selv i luften på en skole og dræbte adskillige elever, der læste til eksamen.

Også dette angreb tog Islamisk Stat skylden for. Den militante gruppe anser shiamuslimer og alle andre, som ikke deler dens ekstreme ideologi, som sine fjender.

Siden januar i år har mindst 16 angreb ramt den afghanske hovedstad. Over 400 mennesker er blevet dræbt i disse angreb.

  • AFGHANISTAN-UNREST-ATTACK-MEDIA
    Den 28-årige journalist Samim Faramarz fra Tolo News rapporterede fra stedet, kort tid før han selv blev dræbt af den anden bombe, der gik af. Foto: Kathy Whitehead/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Annonce
Annonce
Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød