Den værste tørke i 60 år har fået folk til at flokkes om de få vandressourcer. Det giver daglige konflikter.
For få måneder siden var Ibrahim Gelle den stolte ejer af 50 kameler og 300 geder hjemme i Wajir i den nordøstlige del af Kenya.
Men nu har den værste tørke i 60 år i Østafrika og på Afrikas Horn tvunget ham ud på en over 300 kilometer lang vandring med sine dyr. Undervejs er 45 af hans kameler og 275 af hans geder døde af sult og tørst.
- Tamme såvel som vilde dyr som vortesvin og antiloper dør. Nu har jeg kun fem kameler og 25 geder tilbage. Resten er døde på vejen, for folk ville ikke lade mine dyr drikke af deres borehuller, fortæller Gelle.
Ved borehullet i Damajaley 18 kilometer fra grænsen til Somalia, hvor han har søgt tilflugt med sine overlevende dyr, er der daglige konflikter om de begrænsede ressourcer.
- Jeg er født her. Vi plejede at leve et godt liv. Men tørken har fået mennesker fra alle mulige områder til at søge hertil, fordi vi har vand. Mange af dem taler ikke en gang vores sprog, fortæller Hussein Hales Khark.
- Indbyggertallet er mere end fordoblet, siger han og tilføjer, at folk slås om både vand og foder til dyrene.
Dødt kvæg ligger spredt rundt om langs de støvede veje i dette tørkeramte område af Kenya.
For indbyggerne her og i de ligeledes tørkeramte nabolande Etiopien og Somalia er det intet mindre end en katastrofe, når dyrene dør. Kvæg, geder og kameler er deres investering, deres opsparing og deres indkomst.
De ved, at når dyrene dør, så varer det ikke længe, før også menneskene dør.
- Der, hvor jeg kommer fra, havde det ikke regnet i to år. Dyrene døde, så vi kunne ikke blive. Og selv her er der ikke vand nok.
- Min kone og børn er syge. Hvis ikke der kommer hjælp, vil folk begynde at dø, siger Muhammad Muhamud, der lige som så mange andre har slået sig ned i området omkring borehullet i Damajaley.
/ritzau/