Annonce
Udland

Torsdag blev den mest blodige dag i Damaskus i et år

En bølge af bilbomber i den syriske hovedstad, Damaskus, har kostet mindst 83 mennesker livet torsdag, heriblandt flere end 60 i et angreb i nærheden af det regerende Baath-partis hovedkvarter.

Det oplyser Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder fredag morgen i en status over det blodige døgn.

Det mest dræbende angreb i det centrale Damaskus blev gennemført af en selvmordsbomber, som udløste sin sprængstoffyldte bil i nærheden af indgangen til Baath-partiets hovedkontorer, siger det London-baserede observatorium.

Hovedparten af de 61 mennesker, der blev dræbt ved den voldsomme eksplosion, var civile, heriblandt mange børn fra en nærliggende skole, siger Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder og tilføjer, at 17 var medlemmer af sikkerhedsstyrkerne.

Angrebet var det mest dødelige i Damaskus siden selvmordsbombere begyndte at rette deres angreb mod hovedstaden for et års tid siden. To selvmordsbombere dræbte 55 mennesker i den syriske hovedstad 10. maj 2012.

Yderligere 22 mennesker blev torsdag dræbt ved et tilsyneladende koordineret tredobbelt bombeangreb, der havde sikkerhedshovedkvarteret i det nordlige Damaskus-distrikt Barzeh som mål.

Blandt de dræbte var 19 medlemmer af sikkerhedsstyrken, siger Observatoriet, som fra sin base i London indsamler oplysninger om borgerkrigen fra øjenvidner og oppositionsaktivister.

Angrebene er i de seneste måneder i tiltagende grad rettet mod regerings- og sikkerhedsbygninger i Damaskus. Mange af angrebene hævdes at være udført af den islamistiske Al-Nusra Front, som FN betegner som en terroristgruppe.

Torsdagens angreb er blevet fordømt af både regimet og oppositionen i Syrien samt af USA, Rusland og FN's generalsekretær, Ban Ki-moon.

Endvidere blev 38 mennesker torsdag dræbt i Daraa, hvor oprøret mod det syriske regime begyndte i den sydlige del af landet. Her blev 18 mennesker ifølge observatoriet dræbt ved et luftangreb mod en sundhedscenter.

Flere andre steder i landet blev der ligeledes meldt om dræbte torsdag.

Hovedparten af den syriske befolkning, der kæmper imod præsident Bashar al-Assads regime, er sunnimuslimer, mens præsidenten og hans klan tilhører alawit-grenen af den shiamuslimske islam.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM