Annonce
Udland

Trump afslører vicepræsident-bud fredag klokken 17

Republikaneren Donald Trump vil inden weekenden melde ud, hvem der skal være hans makker i valgkampen.

Donald Trump, der med al sandsynlighed bliver Republikanernes præsidentkandidat i USA, er klar til at offentliggøre, hvem han vil have som vicepræsident, hvis han kommer i Det Hvide Hus.

Hvem der bliver Trumps makker, offentliggøres fredag i New York.

Dermed bekræfter han de seneste dages meldinger fra flere amerikanske medier.

- Jeg vil komme med meddelelsen om mit bud på en vicepræsident fredag klokken 11.00 på Manhattan. Flere detaljer følger, skriver Donald Trump på Twitter onsdag aften lokal tid.

Tidspunktet for afsløringen af hans såkaldte running mate svarer til klokken 17.00 i Danmark.

Tirsdag sagde Trump til Fox News, at han havde skåret listen over mulige kandidater ned til fem personer. Og onsdag er tallet så kommet endnu længere ned.

- Jeg snævrer det ind. Jeg er på tre, potentielt fire. Men inde i mit eget hoved er jeg nok nede på omkring to, siger han i et nyt interview på Fox News ifølge CNN.

Flere medier har peget på en lille håndfuld formodede kandidater.

Det drejer sig ifølge Reuters om tidligere formand for Repræsentanternes Hus Newt Gingrich, Indiana-guvernør Mike Pence, New Jersey-guvernør Chris Christie og den pensionerede generalmajor Michael Flynn.

Tv-stationen CNN udpeger Newt Gingrich og Mike Pence som feltets favoritter.

Ifølge CNN har Trump onsdag haft samtaler med Newt Gingrich, Mike Pence og Chris Christie. Også Alabama-senator Jeff Sessions skulle have talt med Trump.

En kilde tæt på rigmandens valgkampagne siger ifølge Reuters, at Pence lige nu ligner det bedste bud, men kilden understreger, at det kan nå at ændre sig.

Donald Trump ventes i næste uge officielt at blive valgt som præsidentkandidat for Republikanerne, der holder partikonvent fra mandag. Der er ingen modkandidater.

Posten som vicepræsident sidder Joe Biden i dag på.

Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Sport

Stor interesse for Mark O.-stævne: - Fænomenalt

Indland

Kunstig intelligens kan hjælpe læger med at opdage brystkræft

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Vejret

DMI skruer op: 30 grader på Lolland

Lægehus lukker

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Annonce
Annonce
Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?