Annonce
Udland

Tunesere går på gaden med krav om præsidentens afgang

Tusindvis af tunesere var lørdag på gaden i hovedstaden Tunis for at demonstrere mod præsident Kais Saied og de magtbeføjelser, han har givet sig selv. Demonstranterne betegner det som et kup og kræver præsidentens afgang. Foto: Fethi Belaid/Ritzau Scanpix
Oppositionspartier samler utilfredse tunesere til protester mod præsidenten og det, de betegner som et kup.

Tusindvis af demonstranter var lørdag på gaden i Tunesiens hovedstad, Tunis, for at vise deres modstand mod, at landets præsident, Kais Saied, har samlet magten i sit eget embede.

De mener, at præsidenten har begået et kup.

Sidste år suspenderede Saied landets parlament og afsatte premierministeren og regeringen. Derpå meddelte han, at han ville lede landet per dekret fremover.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Siden har han udarbejdet en ny forfatning, der sikrer, at han kan blive ved at lede landet på den måde.

- Revolution mod diktator Kais, lød et af slagordene fra de demonstranter, der lørdag var samlet i Tunis.

- Kuppet vil mislykkes, råbte de.

Demonstrationen var arrangeret af Den Nationale Frelserfront. Det er en koalition af oppositionspartier. Blandt dem er det islamistiske Ennahda, der var det største parti i det parlament, som Saied nu har opløst.

Demonstranterne kræver også, at præsidenten bliver holdt ansvarlig for den langvarige økonomiske krise i det nordafrikanske land.

Ifølge dem har han undermineret de demokratiske fremskridt, som den tunesiske revolution og Det Arabiske Forår i 2011 satte gang i.

Fra udlandet har der lydt kritik af, at det eneste land, hvor et demokrati var spiret frem som følge af de store omvæltninger for 11 år siden, nu er på vej til at blive et autokrati igen.

Saied selv hævder, at han arbejder for at redde Tunesien ud af landets årelange politiske krise.

/ritzau/AFP

  • TUNISIA-POLITICS-DEMO
    Tusindvis af tunesere var lørdag på gaden i hovedstaden Tunis for at demonstrere mod præsident Kais Saied og de magtbeføjelser, han har givet sig selv. Demonstranterne betegner det som et kup og kræver præsidentens afgang. Foto: Fethi Belaid/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Skuespiller Donald Sutherland er død

Annonce
Annonce
112

Rasende 27-årig fik peberspray: Skabte kaos i toget

Sport

Nykøbing-dreng bliver cheftræner i Superligaklub

Sport

Kontraktforlængelse - Sikkert kort bliver hos Bjørnene

Indland

Kronprins Christian er blevet student

112

Smadrede Ferrarier og Alfa Romeoer: Politiet søger vidner til ekstraordinært hærværk

112

Natlig indbrudstyv stjal nøgler og bil - men politiet holdt øje

Guldborgsund

Minister aflyser planlagt besøg med kort varsel: Årsag ukendt

112

Roses af brandvæsnet efter brand:- Det var effektivt arbejde

Samfund

Aeah forstår det ikke: Nu skal broren flytte igen

Erhverv

Danish Crown fremrykker lukning af Ringsted-slagteri

Guldborgsund

Stemningsfuld sankthans

Vejret

Nu kommer sommervarmen - men senere på ugen vender vejret

Guldborgsund

Er du is-elsker? Så er der gode nyheder på vej

Politik

Præsenterer ny alliance: Vil beskytte børn mod techgiganter

Guldborgsund

Lokale unge har stort skolefravær: Nu er der kommet bud på løsninger

Annonce
Annonce
112

Undrede du dig også? Flere kæmpebrag i byen

Nykøbing

"Dødsing" kommer til byen: Maveplask-konkurrence i Nykøbing

Indland

Advarer inden sankthans: Husk det nu

112

Har snydt erhvervsdrivende: Veksler falske penge

Guldborgsund

Her er der gode jobmuligheder, hvis man er fra Lolland-Falster

Sport

Uden at spille - Frem Sakskøbing rykker ned i LF-serien

Sport

NFC henter forstærkning: Han er lillebror til Brøndby-stjerne