Annonce
Udland

Tuneserne går til valg

Vælgerne i det nordafrikanske land Tunesien tager hul på regionens første frie valg efter Det Arabiske Forår

Valgstederne åbnede søndag til de første frie valg i Tunesien nogensinde. Et islamisk parti står til at blive valgets sejrherre ni måneder efter den uventede folkelige opstand, der afsatte landets leder og udløste Det Arabiske Forår.

- Tunesien tilbyder i dag verden en blomsterbuket af frihed og værdighed, siger den 62-årige vælger Houcine Khlifi til nyhedsbureauet AFP, mens han står i kø foran et valgsted i det centrale Tunis, hovedstaden i det nordafrikanske land.

- Vi brød med fortiden og vi kommer til live igen. Takket være revolutionen, der gjorde det muligt for os at bringe en ende på tyranniet, siger Khlifi med tårer i øjnene.

Omkring 7,2 millioner mennesker har mulighed for at stemme om, hvem der skal sidde i det 217-pladser store parlament.

Det er disse parlamentarikere, der skal omskrive Tunesiens forfatning og udpege en ny overgangsregering efter årtiers autokratisk styre under Zine El Abidine Ben Ali, der blev væltet i januar af den folkelige opstand mod fattigdom, arbejdsløshed og korruption.

Valgkommissionens formand, Kamel Jendoubi, har opfordret vælgerne til at møde op i stort tal for at støtte "det storslåede Tunesien, dets fremtid og revolutionens martyrer, der gjorde denne historiske dag mulig".

Omkring 300 mennesker blev dræbt under opstanden, der væltede Ben Ali.

Opstanden satte gang i de folkelige opstande rundt om i regionen, der blandt andet har ført til afsættelsen af Egyptens præsident, Hosni Mubarak, og Libyens leder, Muammar Gaddafi.

Det islamiske Ennahda-parti, det var forbudt under Ben Ali, ventes at ville få flest stemmer ved søndagens valg i Tunesien.

Partiets leder, Rached Ghannouchi, som indtil for nylig måtte leve i eksil, ankom søndag formiddag til et valgsted i Tunis-forstaden El Manzah. Da han satte kursen mod indgang, blev han standset af andre vælgere.

- Husk køen. Husk køen. Demokratiet starter her, råbte de. Hvorefter Ghannouchi måtte begive sig ned til enden af vælgerkøen, der på dette tidspunkt var mere end en kilometer lang.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM