Annonce
Udland

Turister dræbt i styrt med varmluftsballon i Egypten

En varmluftsballon med en gruppe udenlandske turister om bord er forulykket i den egyptiske ferieby Luxor, oplyser det statslige tv i Egypten.

Mindst 19 personer meldes dræbt, mens to har overlevet.

- Der skete en eksplosion, og 19 passagerer døde, fortæller Ahmed Aboud, som er repræsentant for de otte bureauer, der arrangerer ballonture i området.

- En turist og ballonføreren overlevede, tilføjer han.

Myndighederne i Luxor oplyser, at der blandt dødsofrene findes ni personer fra Hongkong, fire japanere, to briter og to franskmænd.

De sidste to omkomne er endnu ikke identificeret, men ifølge det danske rejseselskab Atlantis, der har flere turister i Luxor, er ingen af deres gæster involveret.

Byens sikkerhedschef, general Mamdugh Khaled, oplyser, at det internationale hospital i Luxor har modtaget 19 svært forbrændte kroppe, rapporterer NBC News.

Den egyptiske ballonfører skulle være forbrændt på 70 procent af kroppen.

Årsagen til ulykken var angiveligt en gaseksplosion, der skete, mens varmluftsballonen befandt sig 300 meter over jorden.

Ballonen brød i brand og styrtede ned på en mark med sukkerrør vest for Luxor.

- Det er forfærdeligt, fuldstændig forfærdeligt, siger en ansat i det ballonfirma, der arrangerede den pågældende tur.

- Vi ved endnu ikke, præcis hvad der skete, eller hvad der gik galt, siger hun.

En ballonfærd over det egyptiske landskab på Nilens vestbred er en populær beskæftigelse blandt de mange turister, der ferierer i området.

I 2009 var et dansk ægtepar involveret i en lignende ulykke, da en varmluftsballon ramte en mobilmast og styrtede ned.

Ægteparret blev bragt på hospitalet i Luxor, men de slap uden skader.

Også sidste år var der flere alvorlige ulykker med varmluftsballoner rundt om i verden. I januar 2012 omkom 11 personer, da en ballon eksploderede og styrtede ned på New Zealand.

I august samme år mistede fire mennesker livet, og 28 personer blev kvæstet, da en varmluftsballon brød i brand og havarerede syd for Sloveniens hovedstad, Ljubljana.

Turistindustrien i Egypten har oplevet et kraftigt fald i antallet af besøgende i kølvandet på det folkelige oprør i 2011, der endte med at vælte præsident Hosni Mubarak.

/ritzau/AFP

Annonce
Udland

Skuespiller Donald Sutherland er død

Annonce
Annonce
Falster

Er du is-elsker? Så er der gode nyheder på vej

Nykøbing

Undrede du dig også? Flere kæmpebrag i byen

Nykøbing

"Dødsing" kommer til byen: Maveplask-konkurrence i Nykøbing

Guldborgsund

Lokale unge har stort skolefravær: Nu er der kommet bud på løsninger

Nykøbing

Her er der gode jobmuligheder, hvis man er fra Lolland-Falster

112

Har snydt erhvervsdrivende: Veksler falske penge

Nakskov

Problemer i svømmehal: Dobbelt op på millionregning

Indland

Advarer inden sankthans: Husk det nu

Sport

Uden at spille - Frem Sakskøbing rykker ned i LF-serien

Sakskøbing

Brand i lejlighed: Store brand og røgskader

Sport

NFC henter forstærkning: Han er lillebror til Brøndby-stjerne

Indland

"Det er beskæmmende": Kun 170 betjente er blevet ansat

Lolland

Rammer Lollands udsatte børn: Formand sigtet for underslæb

Udland

Teenagere anholdt for at planlægge angreb mod jødiske mål

Guldborgsund

Lastbil påkørte autoværn

Annonce
Annonce
Lolland

De må undvære den: Stormfloden slugte badebroen

Sport

Ny NFC-spiller flytter til Gedser

Erhverv

PostNords brevfolk genoptager arbejdet efter kortvarig strid

Lolland

Sikke et arbejde: Skaber luftfoto af lollandsk institution med 94.000 perler

Lolland

Genåbner med nyt koncept: Ambitionerne er tårnhøje

Lokal nyt

Se billederne: Fodboldfest i Nykøbing og Nakskov

Guldborgsund

De livreddende øjne vender tilbage til stranden